Sverige skifter kurs og gør klar til asylstramninger
I Sverige har især de yngre generationer et ønske om, at man begrænser antallet af flygtninge, der søger asyl.
Sveriges statsminister, Stefan Löfven, sagde onsdag, at Sverige har nået sin grænse for, hvor mange flygtninge man kan modtage.
Sveriges statsminister, Stefan Löfven, sagde onsdag, at Sverige har nået sin grænse for, hvor mange flygtninge man kan modtage. Foto: Bebeto Matthews/AP


Fredag klokken 13 mødes de svenske rigsdagspartier, pånær Sverigedemokraterne, til forhandlinger om, hvordan man begrænser antallet af flygtninge, der kommer til Sverige.

Den svenske avis Aftonbladet erfarede onsdag, at partierne nærmer sig hinanden på at skærpe grænsekontrollen og stille større krav til selvforsørgelse.

Og det er helt nye toner, mener Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og forfatter til flere bøger om nordiske forhold.

- Hvis svenskerne i dag laver en aftale om asylbegrænsning, vil det være et nybrud i svensk politik. Sverige har hidtil holdt fast i, at de har plads til at tage imod flygtninge, og at man skal være de åbne hjerters land.

Men en rapport fra de svenske udlændingemyndigheder, Migrationsverket, har i denne uge vakt stor debat.

Rapporten viser, at Sverige kan forvente at modtage helt op til 190.000 flygtninge i år, hvis tendensen fortsætter. Det er en fordobling af de hidtidige forventninger.

- Antallet af flygtninge er en kæmpe belastning for svensk økonomi, og det er et af de vigtigste argumenter i debatten deroppe.

- Debatten handler stadig ikke om, at man skal bevare sin egen kultur, som det gør i Danmark. Den handler om, at man skal have råd til at give flygtningene den behandling, de fortjener, siger Lars Hovbakke Sørensen.

De svenske partier mødtes første gang til forhandling fredag 16. oktober og anden gang i tirsdags. Hidtil har kilder tæt på forhandlingerne beskrevet, at der stadig er stor uenighed blandt partierne, men at der er bred enighed om, at Sverige må stramme asylreglerne.

- Grunden til, at svenskerne ser det her nybrud er, at særligt de unge generationer har taget emnet op.

- De ældre generationer har været præget af den selvforståelse, der var udviklet under den kolde krig, hvor man var et neutralt land, der mæglede mellem de stridende, og gjorde en særlig indsats for ulandene, siger Lars Hovbakke Sørensen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.