Sverige lukker jule-terrorsag
Rapport fra Säpo konkluderer, at attentatmand handlede alene ved et terrorangreb i Stockholm i julen 2010.
Rapport fra Säpo konkluderer, at attentatmand handlede alene ved et terrorangreb i Stockholm i julen 2010.
Rapport fra Säpo konkluderer, at attentatmand handlede alene ved et terrorangreb i Stockholm i julen 2010. Foto: Colourbox/COLOURBOX


Den svenske 28-årige attentatmand, der i december 2010 sprængte sig selv i luften midt i julehandlen i den svenske hovedstad, Stockholm, handlede på egen hånd og havde ingen medhjælpere.

Sådan lyder konklusion i en rapport fra det svenske sikkerhedspoliti Säpo, der har efterforsket sagen de seneste fire år.

Gerningsmanden Taimour Abdulwahab ankom til Sverige som flygtning fra Irak i 1990'erne og blev svensk statsborger. Efter opvæksten i Småland flyttede han til Luton i Storbritannien for at studere. Det var under dette ophold, at han blev radikaliseret, hedder det i rapporten.

11. december 2010 sprængte faren til tre først en bil i luften i Olof Palmes Gata i centrum af Stockholm, og nogen minutter senere udløste han en bombe nogle gader derfra. Ingen kom til skade ved eksplosionerne undtagen Abdulwahab selv, der døde kort efter den sidste eksplosion.

Kort ført terroraktionen sendte den 28-årige attentatmand en e-mail med trusler til Säpo og det svenske nyhedsbureau TT. Her henviste han blandt andet til Sveriges militære indsats i Afghanistan og den svenske kunstner Lars Vilks karikaturtegninger af profeten Muhammed.

En nær ven til Abdulwahab er fundet skyldig i have givet attentatmanden 60.000 svenske kroner. Ifølge dommen burde han have vidst, at pengene skulle bruges til en terroraktion.

Omkring 100 politifolk har deltaget i efterforskningen, der nu er blevet lukket.

/ritzau/TT

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.