Svensker fupper ledige: Jobbet findes slet ikke
En 43-årig mand har holdt ansættelsessamtaler og skrevet kontrakter til 100 jobs, som slet ikke eksisterer.
Fupperen er tidligere dømt for tyveri, spirituskørsel og ulovligt salg af alkohol. Han skylder penge til fogeden og har afsonet en kortere fængselsstraf.
Fupperen er tidligere dømt for tyveri, spirituskørsel og ulovligt salg af alkohol. Han skylder penge til fogeden og har afsonet en kortere fængselsstraf. Colourbox


De havde sagt deres job op og mødte forventningsfuldt op til første arbejdsdag på en logistrikvirksomhed i Vaxjö i Sverige mandag morgen. Men de 100 svenskere blev slemt skuffede, for jobbene fandtes slet ikke.

Det skriver Smålandsposten.

De havde alle skrevet ansøgning, været til ansættelsessamtale og fået en kontrakt. Og den 43-årige mand, der står bag fupnummeret, har endda indgået overenskomst med Transportarbejderforbundet.

Han er er tidligere dømt for tyveri, spirituskørsel og ulovligt salg af alkohol. Han skylder penge til fogeden og har afsonet en kortere fængselsstraf.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.