Det er ikke kun i Danmark, at politikeres lønordninger er til debat.
Også i Sverige er politikernes indkomst blevet et varmt politisk emne, efter at pressen har skrevet om blandt andre den tidligere svenske statsminister Fredrik Reinfeldts eftervederlag.
Ifølge avisen Svenska Dagbladet modtager han 156.000 svenske kroner hver måned i eftervederlag, efter han sidste år fratrådte som statsminister.
Pengene tager han imod til trods for, at han samtidig tager 100.000 svenske kroner for en times foredrag, og ifølge de seneste momsindbetalinger har tjent gode penge i sit eget selskab "Fredrik Reinfeldt AB".
Det mener Reinfeldt dog ikke er problematisk, fordi han har endnu ikke udbetalt løn til sig selv af hans selskabs indtjening. I stedet investeres overskuddet i selskabet.
Til svensk tv SVT forsvarer han sig og kalder eftervederlaget for en nødvendig "overgangsydelse".
Han understreger dog også, at han ikke har tænkt sig at modtage penge fra staten i den fulde periode, han er berettiget til.
Ifølge de svenske regler har tidligere ministre yderligere ret til en såkaldt "garanteret indkomst fra parlamentet", når deres fratrædelsesgodtgørelse som minister ophører.
Hvor længe afhænger af deres alder og hvor mange år, de har siddet i Riksdagen.
I Fredrik Reinfeldts tilfælde betyder det, at han kan få 40.000 svenske kroner om måneden fra staten indtil 2020.
Også andre ministre er kommet i den svenske presses søgelys. Ifølge SVT's gennemgang får syv ministre fra Reinfeldts væltede regering stadig fuld kompensation uden fradrag.
I Danmark har der tidligere været flere historier i pressen om politikernes lønordninger.
Først var der Carl Holst (V), der fik mere end 800.000 kroner oven i sin ministerløn i form af eftervederlag fra sin tid som formand for Region Syddanmark.
Så var der Alternativets leder, Uffe Elbæk, der takkede nej til ministerpension for ikke at blive beskyldt for at modtage dobbeltløn.
Og senest har Holger K. Nielsen (SF), der blandt andet er tidligere udenrigsminister og fortsat sidder i Folketinget, slået fast, at han agter at beholde sin ministerpension, da han mener, der er tale om et principspørgsmål.
/ritzau/