Svensk superhacker får årelang fængselsstraf
Dansk medskyldig har siddet varetægtsfængslet i adskillige måneder ud over den straf, han er idømt.
Svenske Gottfrid Swartholm Warg er blevet idømt tre og et halvt års fængsel i Danmarkshistoriens største hackersag.
Svenske Gottfrid Swartholm Warg er blevet idømt tre og et halvt års fængsel i Danmarkshistoriens største hackersag. Foto: BERTIL ERICSON/AP


Svenskeren Gottfrid Swartholm Warg og en 21-årig dansker er blevet idømt henholdsvis tre og et halvt år og seks måneders fængsel i Danmarks største hackersag.

Ved dommen afsagt af Retten i Frederiksberg er svenskeren desuden blevet udvist.

Torsdag kendte retten den 30-årige Warg skyldig i selve hackerangrebet mod it-virksomheden CSC, mens den unge dansker blev kendt skyldig i medvirken til forsøg på hacking.

Danskeren har tilbragt alt for mange måneder som varetægtsfængslet i forhold til den udmålte straf og blev derfor løsladt allerede torsdag.

Ved domsafsigelsen fredag har svenskeren besluttet at anke til Østre Landsret. Derimod modtager danskeren sin afgørelse.

Det var 13. og 14. februar 2012, at to personer chattede sammen om muligheden for at bryde ind i et computeranlæg hos CSC.

De to personer var svenskeren og danskeren, har retten fastslået.

Her skaffede danskeren JKT brugernavne og passwords på politibetjente, der kunne bruges i forbindelse med den ulovlige indtrængning i CSC.

På baggrund af det, der skete 13. og 14. februar, mener retten, at JKT har gjort sig skyldig i medvirken til forsøg på hacking.

Først senere, 7. april, fik Warg adgang til CSC. Alt indtil 7. april anser retten kun for forsøg på hacking. Derfor mener retten heller ikke, at selve hackerangrebet er sket i forening med JKT.

Selve indtrængningen hos CSC sker heller ikke ved hjælp af brugernavne. I stedet blev der opnået adgang via en såkaldt zero day-sårbarhed i styresystemet på IBM-computeren hos CSC.

Hackerangrebet stod på fra april 2012 til august 2012, hvor der blev stjålet oplysninger fra flere offentlige registre - herunder CPR-registret, politiets kriminalregister og det såkaldte SIS-register over internationalt efterlyste personer.

Helt nøjagtigt er der stjålet 246.490 registreringer fra politiets kriminalregister fordelt på 91.011 unikke personnumre.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.