Susse Wold: Ok at være utro mod dement partner
Panelet i "Spørg Charlie" mener, at partneren til en dement fortsat skal leve livet.
Susse Wold synes det er okay, at være en dement på plejehjem utro.
Susse Wold synes det er okay, at være en dement på plejehjem utro. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix/arkiv


- Hvis han er sendt på plejehjem, og hun stadig kan få noget ud af sin tilværelse, så synes jeg det er okay. Det kalder jeg for praktisk utroskab.

Det siger skuespilleren Susse Wold, som sad med i den seneste udgave af "Spørg Charlie"-panelet på TV 2 Charlie.

Susse Wold giver således seeren Gerda grønt lys til at leve sit liv videre. Gerda, som er et sted i halvfjerdserne, havde spurgt panelet, om man må være sin mand utro, hvis han er dement.

Gerdas mand gennem 53 år er lettere dement og er på plejehjem. Hun fortæller, at hun ikke kun er utro, men også forelsket i en anden mand.

Her sætter Britt Bendixen sætter trumf på:

- Og så er hun forelsket. Det er jo en sygdom, og det kan man ikke gøre noget ved, siger den populære dommer fra "Vild med dans".

Hun synes ikke, manden skal vide noget om utroskabet, men hvis han skulle høre om det ad omveje, så har han nok glemt det næste dag.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.