Susanne efter et år i ressourceforløb: Det minder om et aflivningsforsøg
Susanne Møller rundede i juni sit første år i et af de meget kritiserede ressourceforløb, men syntes ikke, der var noget at fejre.
Susanne Møller har været sygemeldt 5 år, og det er snart 12 år siden, at en læge første gang skrev, at hendes helbred ikke ville blive bedre, og at hun på sigt skulle have førtidspension.
Susanne Møller har været sygemeldt 5 år, og det er snart 12 år siden, at en læge første gang skrev, at hendes helbred ikke ville blive bedre, og at hun på sigt skulle have førtidspension. Foto: Mette Lauth


En badestol og en dårlig plastik-dåseåbner. Det er, hvad Susanne Møller mener, hun fik ud af sit første år i ressourceforløb.

Meningen med ressourceforløb er, at de skal udvikle arbejdsevnen hos mennesker på kanten af førtidspension. Men reformen, som Mette Frederiksen (S) stod bag i sin tid som beskæftigelsesminister, får hård kritik. 

Også fra 50-årige Susanne Møller, som oplever det som et forsøg på at trække tiden og spare penge. I midten af juni var et år siden, hun blev tildelt et ressourceforløb af Københavns Kommune.

- Der sker jo ikke noget. Min veninde siger, det er et aflivningsforsøg, og jeg tror, hun har ret. Det eneste, der er sket det første år er, at jeg fået to piller mere om dagen, og jeg har fået en nerve i klemme, så jeg også har smerter i låret, siger Susanne Møller til Avisen.dk.   

I løbet af det første år har hun været til to møder på kommunen og nogle besøg på Rigshospitalets smerteklinik.

Her stoppede hun, allerede fem måneder efter ressourceforløbet var begyndt, fordi man på Smerteklinikken ikke mente, man kunne gøre mere. Ressourceforløbet er sat til at vare op til tre år. 

Til gengæld får Susanne Møller 10.500 kroner om måneden, så længe hun er i ressourceforløb. Det er 6.500 kroner mindre om måneden, end hun før fik i sygedagepenge. Og omkring 8.000 kroner mindre end hun ville få i førtidspension.

Så det sidste år hun fået ekstra tilskud for at kunne betale huslejen i sin to-værelses lejlighed i et alment boligbyggeri i Sydhavnen.

Gik til sygegymnastik 

Susanne Møller har været sygemeldt fem år, og det er snart 12 siden, en læge første gang skrev, at hendes helbred ikke ville blive bedre, og at hun på sigt skulle have førtidspension.

Susanne Møller har haft rygproblemer, siden hun var barn. Når de andre havde idræt, gik hun til sygegymnastik. Hun har fået konstateret tre diskusprolapser, misdannelser af ryggen, kronisk tennisalbue, fibromyalgi og har ødelagt det ene knæ i en faldulykke.

Hendes fibromyalgi giver hende udover smerter også nedsat immunforsvar, så hun ofte er syg i måneder af simple sygdomme som forkølelse eller maveinfektioner. Hun får 19 piller om dagen.

Måneder uden møder

Ifølge loven skal der lægges en plan for ressourceforløbet, som skal laves af en koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren.

Men Susanne Møller fik blot et brev om, at hun dagen efter ville gå fra sygedagpenge til tre år i ressourceforløb.

- Så skulle jeg til møde på Jobcentret i oktober. Rigshospitalets meget søde sagsbehandler tog med mig, og vi talte om, at jeg var afsluttet på Smerteklinikken. Men mere kom der ikke ud af det, siger Susanne Møller. 

Hvordan skal en dåseåbner og en badestol give mig overskud til at komme i arbejde eller få smerterne til at gå væk?
Susanne Møller

Derefter skete der igen intet før i maj, hvor hun var kaldt til møde i jobcenteret. Her gav hendes sagsbehandler hende besked om, at Klinisk Funktion på Frederiksberg hospital skal se på hende.

- Jeg har fibromyalgi og tre diskusprolapser, så det gør ondt hele tiden. Og så skal jeg cykle hele vejen til Musvågevej bare for at få at vide, at jeg skal indkaldes til lægeundersøgelse. Hvorfor kan de ikke sende mig et brev? De fortalte mig også om undersøgelsen på et møde året før, siger Susanne Møller.  

Hun siger, at sagsbehandleren allerede sidste forår skulle sørge for, at hun fik tid hos Klinisk Funktion.   

- Men jeg er aldrig blevet indkaldt. Jeg har heller ikke hørt noget denne gang, og mødet var i maj. Men alene siden oktober har jeg haft to forskellige sagsbehandlere, siger hun.

Badestol og dåseåbner 

Da hun sidste forår var til møde med Købehavns Kommunes rehabiliteringsteam, foreslog de ressourceforløbet, at hun kunne have glæde af handicaphjælpemidler.

Teamet tilbød hende også hjemmehjælp, så hun kunne få mere overskud til den arbejdsprøvning, man på sigt gerne vil have, at hun gennemfører.

Men Susanne Møller har afslået hjemmehjælpen, fordi hun mener, andre har mere brug for den, og hjælp med rengøring ikke kan få hende i job. Hun mener heller ikke, hjælpemidlerne bringer hende tættere på arbejdsmarkedet.

Hun har i dette forår fået en badestol og en dåseåbner til svage hænder, og en holder til bøger, så hun kan skåne nakken, når hun læser. 

- Dåseåbneren er det værste plasticbras fra Taiwan. Hverken min kæreste eller jeg kan få den til at virke. Og hvordan skal en dåseåbner og en badestol give mig overskud til at komme i arbejde eller få smerterne til at gå væk? Det er jo ganske kort tid, jeg bader og især åbner dåser, siger hun. 

Bogstativet har hun sat på loftet.

- Der er på størrelse med et nodestativ fra Tivolis koncertsal. Det kan ikke være i min lille lejlighed, så falder jeg over det, når jeg står op om natten.

Susanne Møller ville gerne have haft et glidelagen, der gør det nemmere at rejse sig fra sengen, og en særlig pude til at lægge mellem knæene, så hendes ryg går mindre ondt.

- Men man kan kun få en af delene. Sådan var reglerne, sagde de. Så måtte jeg jo vælge, siger hun.

Kommunen: Alle muligheder skal afprøves 

Avisen.dk har forelagt Københavns Kommune kritikken fra Susanne Møller. Men kommunen oplyser, at den som kommune kan ikke udtale sig i enkeltsager.

De ærgrer Susanne Møller, der ellers gerne vil have haft kommunen til at kommentere på hendes sag.

Københavns Kommune skriver i stedet, at med reformen af førtidspension og fleksjob vedtog Folketinget, at kommunerne skal afsøge alle muligheder for udvikling af arbejdsevnen, før man kan tilkende en førtidspension.

"Ressourceforløbene er målrettet de borgere, som har komplekse problemer ud over ledighed. Via en individuel og helhedsorienteret indsats, er formålet at udvikle borgernes arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. Hvilken indsats, der er relevant at iværksætte, vil altid bero på en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov," skriver kontorchef Inger Suppli til Avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.