Frække Susan K. fra Paradise Hotel er ikke længere single, skriver Se og Hør.
Der er tale om en heldig jyde fra Århus, som er hele ti år yngre, end Paradise Hotels farligste fristelse.
Det nye par mødte hinanden over en øl i det københavnske natteliv, skriver bladet.
- Ja, kærester kan du vel godt kalde os - selv om det er meget nyt. Jeg mødte ham på L.A. Bar i København en aften, jeg var ude at drikke øl, siger Susan K. til Se & Hør.
Efterfølgende gik de to i biografen, og så opstod der sød musik mellem Susan, og hendes nye jyske flamme.
Susan arbejder til daglig på en Sushi-bar på Christianshavn.