Surt for parcelhusejere: Skal punge mest ud for velfærd
Det er boligejerne, der skal holde for, når fremtidens udgifter til velfærd, skal finansieres.
Parcelhusejerne kommer til at betale en betydelig del af de ekstra udgifter til velfærd, som regeringen vil gennemføre de kommende år.
Parcelhusejerne kommer til at betale en betydelig del af de ekstra udgifter til velfærd, som regeringen vil gennemføre de kommende år. Colourbox


Boligejerne kommer til at betale en betydelig del af de ekstra udgifter til velfærd, som regeringen vil gennemføre i de kommende år, skriver Politiken lørdag.

Regeringen planlægger i sin økonomiske 2020-plan at bruge knap 20 milliarder kroner - efter inflation - mere på offentligt forbrug om seks år, og en god del af betalingen skal komme fra boligejernes betaling af grundskyld. Mens personskatter og selskabsskatter kommer til at fylde mindre, stiger grundskyldens andel, fremgår det af regeringens konvergensprogram, som hvert år udarbejdes til EU.

Grundskyld eksploderer

Grundskylden stiger ifølge Skatteministeriets seneste opgørelse i faktiske tal fra 27 milliarder i år til 36 i 2020, skriver Politiken. Regningen skal især betales af ejere af parcelhuse, og stigningen er blandt andet et resultat af, at Skat i 2011 opskrev værdierne af grundene i hovedstadsområdet med 49 procent. En vurdering, der senere er blevet skarpt kritiseret af Rigsrevisionen.

Hverken finansministeren, økonomiministeren eller skatteministeren har ønsket at kommentere udviklingen i grundskylden, som flere eksperter betegner som problematisk, fordi boligejernes stigende betaling bygger på et tilfældigt og uklart grundlag, nemlig Skats vurdering af grundene. En metode, som regeringens eget ekspertudvalg forkastede i en rapport i september.

"Fuldstændig uholdbart"

Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank, betegner det som "meget uheldigt", at der opkræves et stort og stigende beløb på baggrund af en tvivlsom værdi.

"Økonomisk er det et problem, at folk skal betale skat af en værdi, som det er umuligt at finde ud af, hvordan er beregnet. Det gør det jo også umuligt at forudse, hvad man skal betale i fremtiden. Vi har ekspertudvalgets ord for, at der ikke findes en objektiv måde at finde frem til grundværdien, så folk er jo helt afhængige af Skats vurderingsmetoder, som vi altså ikke rigtigt kender", siger Las Olsen til Politiken.

Otto Brøns-Petersen, der er tidligere direktør i Skat og i dag analysechef i den tænketanken Cepos, betegner det som en "bombe under grundskylden".

"Den kæmpestore udfordring er, at to tredjedele af den samlede ejendomsbeskatning ligger på grundværdien. Det er fuldstændigt uholdbart, fordi man ikke kan fastsætte værdien af grundene. Så kan man heller ikke beskatte dem", siger han til Politiken. "Det svarer til, at man ikke sætter folk i indkomstskat af det, de tjener, men af det, en maskine spytter ud".

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.