Sure opstød og bøvser? Her er grunden
Går du rundt og små-bøvser hele tiden, er det måske på tide at give din livsstil et tjek. Grunden til det skal nemlig ofte findes her, med mindre du har en decideret sygdom.
Slår du alt for ofte en bøvs? Se her, hvordan du undgår det.
Slår du alt for ofte en bøvs? Se her, hvordan du undgår det. Scanpix.


Det er ikke særlig rart at gå rundt og bøvse tit eller have sure opstød ofte. Det er irriterende for maven og halsen, og så ser det heller ikke særlig frækt ud.

Men der er stor sandsynlighed for, at du kan undgå det ved at tage et kig på dine spisevaner, fortæller læge Paul Berggreen til prevention.com

- I de fleste tilfælde er det godartede symptomer, siger han.

Det er som regel kun, hvis du lider af reflux, når mavesyren løber tilbage i mavesækken, at det er en decideret sygdom, at du hele tiden har sure opstød. Har du det i den forbindelse, skal du være meget opmærksom på at spise små måltider, og først gå i seng tre timer efter, du har spist samt undgå at spise stærk og syrlig mad.

Men lider du ikke af reflux, er du sikkert selv skyld i dine bøvser - så tag lige et kig i bagspejlet og overvej, om du gør en af de her tre ting. Og gør du det, må du nok begynde at skære lidt ned på det:

1. Spiser for hurtigt

Sluger du din mad og er færdig længe før alle andre, så har du måske fundet grunden til dit problem.

- Den mest hyppige grund til at folk slår bøvser, er, at de sluger luft, siger Paul Berggreen.

Han forklarer, at hvis du skynder dig at drikke din kaffe, spiser hurtigt foran dit fjernsyn eller har så travlt, at du sluger maden i to mundfulde, så går det for stærkt og du vil tage en masse luft ind. Den luft skal ud igen, og du vil derfør bøvse og måske få sure opstød oveni.

2. Du glemmer at trække vejret

Hvis du har allergi eller er forkølet, har du større tendens til at slå bøvser, forklarer Paul Berggreen. 

Det har du, fordi du ikke trækker vejret igennem næsen og i stedet tager det ind gennem munden sammen med din mad og drikke. Det samme vil du opdage, hvis du generelt er dårlig til at trække vejret gennem næsen - du vil formentlig slå flere bøvser, især når du har spist. 

3. Du drikker for meget sodavand

Hvis du drikker meget sodavand eller vand med bobler, vil du helt sikkert opleve, at du har nemmere ved at slå bøvser efterfølgende. 

Paul Berggreen fortæller, at når du drikker sodavand, sender du luft direkte ned i din mave, og når du efterfølgende slå en bøvs eller får et surt opstød, vil det ofte lugte grimt. Det gør luft, når det har været nede og vende i maven, siger han.

Det kan derfor være en god idé at skære lidt ned på sodavandet, hvis du ikke gider at gå rundt og slå lugte-bøvser. 

Det er altså tre små ting i din hverdag, der skal til for at ændre dine problemer med at bøvse. Du skal spise og drikke langsommere, huske at trække vejret og skære ned på sodavandet. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.