Sur pligt: Danskerne gider ikke dagligvareindkøb
En ny international rapport fra Nielsen Institute peger på, at knap halvdelen af verdens befolkning ser dagligvareindkøb som en sur tjans, der helst skal overstås så hurtigt som muligt.
- Indkøb af dagligvarer er en hyppigt tilbagevendende aktivitet, der primært er meget nytteorienteret, siger professor ved Aarhus Universitet Lars Esbjerg, der forsker i detailhandel og forbrugeradfærd.
- Indkøb af dagligvarer er en hyppigt tilbagevendende aktivitet, der primært er meget nytteorienteret, siger professor ved Aarhus Universitet Lars Esbjerg, der forsker i detailhandel og forbrugeradfærd. Foto: Scanpix / Arkiv


En ny international rapport fra Nielsen Institute peger på, at knap halvdelen af verdens befolkning ser dagligvareindkøb som en sur tjans, der helst skal overstås så hurtigt som muligt. Andre tal, der er på vej, peger på, at det står særligt slemt til i Danmark.

Indkøb af tøj, lækkert design til boligen eller de helt store investeringer i form af ny bil er noget, der efterlader de fleste med varme kinder og en god følelse i maven.

Kommer det til indkøb af dagligvarer, er vi noget hurtigere til at vende mundvigene nedad.

I en ny international undersøgelse har Nielsen Institute spurgt forbrugere i 61 lande om deres indkøbsvaner. Selvom landene adskiller sig på mange områder, lyder det alligevel samstemmende fra i alt 46 pct. af de 30.000, der har deltaget i undersøgelsen, at dagligvareindkøb er en sur tjans.

Det skriver foodculture.dk.

Den manglende glæde ved at shoppe fødevarer overrasker dog ikke professor ved Aarhus Universitet Lars Esbjerg, der forsker i detailhandel og forbrugeradfærd.

- Indkøb af dagligvarer er en hyppigt tilbagevendende aktivitet, der primært er meget nytteorienteret. Vi har et behov, der skal dækkes. Det kan for eksempel være, at vi mangler mælk eller toiletpapir og dét er bare ikke ting, der er særligt spændende at handle ind. Når det så samtidig er noget, vi skal gøre igen og igen, tager det fornøjelsen ud af oplevelsen, siger Lars Esbjerg og tilføjer:

- Mange er også under tidspres, når de handler ind. De skal måske nå at hente børn og hjem at lave mad, eller de skal videre til en fritidsaktivitet. Så bliver indkøbsoplevelsen noget, der bare skal bare overstås.

Generation Y gider ikke shoppe dagligvarer

Endnu ikke offentliggjorte tal fra et andet rapportarbejde tyder på, at det i Danmark står særlig grelt til med den manglende indkøbslyst. Især hos de unge under 35 år, der også går under betegnelsen Generation Y, ligger trangen til at tilbringe mere end fem minutter i supermarkedet lavt.

Dorte Wimmer, der er director for Retail Institute Scandinavia og ekspert i nutidens og fremtidens detailhandel og forbrugsmønstre, udkommer i slut august med en ny bog, der netop ser nærmere på danskernes manglende entusiasme, når det kommer til at fylde fødevarer i indkøbskurven, og som særligt har fokus på, hvordan butikkerne kan lokke Generation Y indenfor og holde på dem lidt længere end fem minutter.

- Vi har undersøgt Danmark i forhold til 11 andre lande, blandt andet Tyskland, Frankrig og Holland, men også Australien og Brasilien. Danmark er sammen med Holland det land, hvor vi bryder os mindst om at handle dagligvarer, og det gælder i meget høj grad for de unge under 35 år, siger Dorte Wimmer.

- Pudsigt nok er vi samtidig det land, hvor der oftest handles ind, og det land med den mindste størrelse indkøbskurve i butikkerne. Vi handler flere gange om ugen og lidt ad gangen, og vi kan virkelig ikke lide det. Det er da paradoksalt.

Butikker har ikke det, forbrugerne efterspørger

Der er mange gode grunde til, at de adspurgte i Nielsen Institutes undersøgelse har svært ved at mønstre begejstring for dagligvareindkøb. Blandt andet oplevelsen af, at mange butikker ikke har det, forbrugerne efterspørger, at de ikke forstår forbrugernes behov, og at de tilbud butikkerne skilter med, simpelthen ikke er gode nok.

I Danmark kan vi dog ikke alene skyde skylden for den ringe lyst til at handle ind på supermarkederne.

- Danskerne er virkeligt dårlige til at planlægge deres indkøb. Vi ligger helt i bund, og for de unge er tallene ekstremt lave, sammenlignet med de andre lande vi har undersøgt til bogen.

I Danmark handler hver femte unge kvinde handler ind dagligt. Når der bare skal laves et hurtigt indkøb, så virker butikkerne ofte uoverskuelige at komme igennem, og dét, at skulle handle en liter mælk, bliver en besværlig oplevelse, fortæller Dorte Wimmer.

Coop: Husstande handler 4 gange om ugen i snit

Coop er en af de dagligvarekæder, der arbejder meget på at imødekomme kundernes ønske om hurtige indkøb og nemme løsninger.

- Tal fra vores egne butikker viser, at en gennemsnitlig husstand handler fire gange om ugen. Det er et højt tal sammenlignet med andre lande, fortæller Thomas Roland, der er Ansvarlighedschef hos Coop.

- De fleste kommer ind med en mission om at finde noget til aftensmaden i dag. Det er faktisk den hyppigste type af besøg, vi har. Butikkerne har så et ansvar for at hjælpe kunden med at træffe et valg, og der synes jeg, at vi er nået rigtig langt i forhold til at iscenesætte varerne, så kunden hurtigt bliver inspireret og ikke står over køledisken og får grå hår.

Convenience vægter højt hos kunderne

Det er svært at opdrage folk til at planlægge bedre, så fremtidens supermarkeder er i højere grad nødt til også at indrette sig efter den type kunder, der bare gerne vil hurtigt ind og ud igen, når hverdagsindkøbene skal klares, fortæller Dorte Wimmer:

- Danmark er unikt i den forstand, at vi er et af de lande, hvor vi har kortest afstand mellem butik og hjem eller arbejde. Det betyder, at vi nemt kan handle på vejen, og derfor ser vi også, at de små formater fortsat er i vækst, siger hun og pointerer:

- Convenience vinder stadig frem, og her kan man lave de hurtige indkøb, når der er brug for det og tid til det. I weekenden må indkøbene gerne tage lidt længere tid og være mere oplevelsesprægede, for eksempel i form af events eller med mulighed for at spise i butikken.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.