Sur dag for Chris Anker: Styrter to gange
Danskeren kan dog glæde sig over, at styrtene ikke kostede ham andre skader end en mindre hudafskrabning.
Chris Anker Sørensen (th.) var del af landevejsholdet i Rio. Torsdag i Italien havde han mindre at smile af.
Chris Anker Sørensen (th.) var del af landevejsholdet i Rio. Torsdag i Italien havde han mindre at smile af. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix


Cykelrytteren Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital) havde en af den slags dage, man bare lader ligge tilbage på landevejen.

Efter torsdagens udgave af Coppa Sabatini meddelte danskeren, at han styrtede hele to gange, og han måtte erklære sig tilfreds med, at han trods alt slap uden skader.

- To styrt i dag ødelagte mine chancer for at lave et godt resultat.

- Men heldigvis lykkedes det mig på en eller anden måde kun at få den lille asfalteksem, skriver Chris Anker Sørensen på Twitter med henvisning til et billede af sit ben, der er sluppet med en mindre hudafskrabning.

Løbet blev vundet af Sonny Colbrelli (Bardiani). Bedst placerede Fortuneo-Vital-rytter blev Jonathan Hivert på femtepladsen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.