Superstjerner scorer årets mest likede fotos
Billeder af sangerinden Taylor Swift og Kendall Jenner er blandt de mest likede på Instagram gennem 2015.
Kendall Jenner har over 42 millioner følgere på Instagram.
Kendall Jenner har over 42 millioner følgere på Instagram. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP


Over 3,2 millioner følgere har trykket på det hvide hjerte nede i bunden af et af Kendall Jenners billeder.

Derved er fotoet det mest likede på Instagram i 2015, skriver magasinet Us.

På billedet ligger supermodellen, der er en del af Kardashian/Jenner-klanen, på gulvet iført en hvid blondekjole, mens hendes lange, mørke manke danner en masser små hjerter i hårlokkerne.

Det næstmest likede Instagram-billede er et fotografi af Taylor Swift, der har fået en kæmpe blomsterbuket af rapperen Kanye West.

Tidligere har de to haft en spydig fejde kørende, efter den til tider utilregnelige rapper i 2009 flåede mikrofonen ud af hånden på den dybt chokerede sangerinde i raseri over, at hun vandt en MTV-statuette, som Kanye mente Beyoncé skulle have haft.

- Kanye sendte mig de sejeste blomster, skrev Swift storsmilende efterfulgt af hashtagget "BFF", der er den engelske forkortelse for "bedste venner for evigt".

Endnu et medlem af Kardashian/Jenner-klanen er at finde på top 10. Tv-personligheden Kylie Jenner bestod i sommer sin high school og flashede eksamensbeviset på Instagram, og det gav hende karakteren for det tredjemest likede foto i 2015.

På fjerdepladsen sejrer Swift endnu en gang. På et bikiniklædt kærestebillede rider hun på ryggen af sin dj-tyr, Calvin Harris.

- Kærlige relationer mellem Skotland og USA, skrev den 25-årige amerikanske countrycrooner om sin skotske sweetheart.

Og søreme om Swift ikke også snupper femtepladsen. Kombinationen af en selfie, hvor sangstjernen har fået selskab af internettets helt store darling, katten, har fået hele 2,4 millioner likes.

- Meredith er allergisk over for glæde, konstaterede Swift til fotoet.

Se top fem billederne her:

1: https://www.instagram.com/p/3H0-Yqjo7u/

2: https://www.instagram.com/p/7OZIdGDvFT/

3: https://www.instagram.com/p/5gPfhDHGvn/

4: https://www.instagram.com/p/4sU2r9jvJG/

5: https://www.instagram.com/p/8bXWVHjvGG/

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.