Supermodel bønfalder fans om at uddanne sig
Tyra Banks opfordrer unge og håbefulde modeller til først at forfølge deres drøm, når de får deres high school-diplom.
Tyra Banks mener, at uddannelse er vigtigt.
Tyra Banks mener, at uddannelse er vigtigt. Foto: Andy Kropa/ANDY KROPA /INVISION/AP


Få dig en uddannelse, for modeverdenen går ingen steder.

Det er den besked, som talkshowværten og den tidligere topmodel Tyra Banks kommer med til de unge mennesker, som går og drømmer om en karriere som model.

- Lad for alt i verden være med at droppe ud af high school (det amerikanske modstykke til gymnasiet) for at blive model. Jeg har set mange af mine venner prøve og fejle. Modeverdenen skal nok vente, indtil du har fået et diplom i hånden, skriver den 41-årige stjerne, der tidligere har været vært for tv-programmet "America's Next Top Model".

Banks begyndte selv som model, da hun kun var 15 år gammel, men hun nåede dog at dimittere fra Immaculate Heart High School i Los Angeles i 1991.

Som 16-årig fik hun muligheden for at tage til Europa som model, og derfor satte hun sin videre uddannelse på pause. Og siden har hun ikke været indskrevet på nogen skole.

Alligevel er hun blevet enormt succesfuld. Foruden sin karriere som model står hun nemlig også i spidsen for det Emmy-nominerede talkshow "The Tyra Banks Show", ligesom hun flere gange har optrådt på TIME Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.