Supermarked fordobler antallet af butikker: Her skal de bygges
Stor investering skal fordoble antallet af Lidl-butikker i Danmark.
Det bliver særligt borgere nær landets største byer, der får glæde af den store udvidelse.
Det bliver særligt borgere nær landets største byer, der får glæde af den store udvidelse. Foto: Scanpix/arkiv


Har du ikke handlet i en Lidl-butik i Danmark endnu, er der nu en endnu større chance for, at det kommer til at ske i en nær fremtid.

Discount-kæden med de tyske rødder vil nemlig med en milliardinvestering forøge antallet af butikker i Danmark markant.

Det fortæller administrerende direktør i Lidl Danmark, Dirk Fust, i en pressemeddelelse.

- Ambitionerne er høje, og koncernen tror på Danmark og danskernes vilje til at handle i Lidls butikskoncept. Det er Lidls klare mål at fordoble antallet af butikker i Danmark inden for de næste ti år, oplyser Dirk Fust i pressemeddelelsen.

Lige nu er der 105 Lidl-butikker i Danmark, og det tal kan altså blive til over 200 i de kommende år.

Den store investering skal desuden også gå til renovering af nuværende butikker og logistik- og lagerfaciliteter. 

Det bliver særligt borgere nær landets største byer, der får glæde af den store udvidelse.

Lidl oplyser, at de har fokus på byerne København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Torsdag er desuden dagen for præsentationen af en ny kæmpe-Lidl på 2600 kvadratmeter i Aabenraa.

En tredjedel af butikkens energibehov vil blive dækket af solceller, og det skal være standarden for fremtiden, oplyser Lidl.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.