Sundhedsplejersker skal hjælpe med at få udsatte børn i daginstitution
Alt for mange børn bliver passet hjemme, indtil de skal i skole, mener Københavns Overborgmester, Frank Jensen.
Børn, der bliver passet hjemme, klarer sig dårligere i skolen, end dem der bliver passet i børnehaven.
Børn, der bliver passet hjemme, klarer sig dårligere i skolen, end dem der bliver passet i børnehaven. Foto: Scanpix


Mere end 2.000 københavnske børn bliver passet hjemme, indtil de begynder i skole. Over 700 af dem kommer fra socialt udsatte familier, og de får ikke den nødvendige sproglige og sociale stimulering derhjemme. Det gør skolestarten svær og øger samtidig risikoen for negativ social arv. Men det skal der nu laves om på, skriver Politiken onsdag.

Med et nyt forslag vil Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), sørge for, at flere udsatte børn kommer i daginstitution. Ifølge overborgmesteren vil det styrke børnenes chancer for at klare sig godt i folkeskolen såvel som senere i livet.

- Det her forslag handler ikke om, at kommunen skal bestemme, hvordan den enkelte borger får passet sit barn, men om, at vi som myndighed skal sikre, at det enkelte barn får en chance for at klare sig godt helt fra begyndelsen, siger Frank Jensen til Politiken.

"Hjemmebørn" klarer sig dårligere

Problemet er ifølge overborgmesteren, at børnene, som bliver passet derhjemme, ofte har både sociale og faglige mangler i forhold til deres jævnaldrende, som har været i daginstitution.

- Vi kan se i vores sprogscreeninger, at de her særligt udsatte børn har brug for bedre sprogstimulering og generelt bedre forberedelse til at kunne klare sig, når de starter i skole. De børn skal langt tidligere have bedre betingelser, fordi vi ved, hvor svært det er at rette op på det senere, siger Frank Jensen til Politiken.

For at få flere udsatte københavnske børn i institution skal der etableres en særlig opfølgningsindsats over for de udsatte familier, der ikke sender deres børn i institution.

Sundhedsplejerskerne skal i endnu højere grad end tidligere fokusere på "længerevarende, behovsbestemte tilbud", hvilket i praksis betyder bedre vejledning, regelmæssige besøg i hjemmene samt et tættere samarbejde mellem sundhedsplejen, familierne og dagtilbuddene.

Frank Jensen siger, at det i flere tilfælde end hidtil kan blive nødvendigt at tage det såkaldte forældrepålæg, hvor man tvinger forældrene til at sætte barnet i institution, i brug.

Kan trækkes i ydelse

Forældrepålægget betyder, at de i sidste ende kan blive trukket i børneydelsen, hvis ikke de følger kommunens anvisning om at sætte barnet i institution.

- Vi skal turde at være endnu tættere på familierne og hjælpe de børn, der hvor der er tale om omsorgssvigt.

Og der skal vi blive bedre til at bruge forældrepålægget, så de her børn kan blive hjulpet. Det er en sidste udvej, men børnene må ikke lades i stikken. Ellers er der nogle børn, som kommer til at betale en meget høj pris", siger Frank Jensen til Politiken.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.