Regeringen har i sin første økonomiaftale med landets regioner ikke formået at gøre op med et alt for stort fokus på hurtighed og aktivitet på bekostning af kvalitet.
Sådan lyder kritikken fra både ansatte og patienter, der frygter, at antallet af fejl vil fortsætter sin himmelflugt.
Den nye aftale har ellers et særskilt afsnit som pålægger regionerne et større fokus på kvalitet, men det imponerer ikke sygeplejerskerne.
"Det opnår man altså ikke ved at bede folk om at arbejde hurtigere. Man kan ikke blive ved med at presse citronen," lyder det fra formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
670 mio. kr. er ikke mange penge
Weekendens aftale med regionerne betyder ifølge Finansministeriet, at der er "fundet midler til en væsentlig udvidelse af sundhedsområdet." 670 mio. kroner har regeringen fundet til "mere og bedre behandling," lyder det.
Men at aftalen gør en gevaldig forskel i forhold til at reducere antallet af fejl på hospitalerne vækker forundring hos fagkundskaben.
"Der er ingen tvivl om, at det er en stram økonomiaftale. I sundhedsvæsnets store kasse er knap 700 millioner kroner ikke mange penge," understreger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Institut for Sundhedsvæsen.
Regnedrengene i Finansministeriet regner med, at der i 2013 vil ske en øget aktivitet på sygehusene på tre procent. Og det er ikke så lidt, forklarer Kjellberg:
"Det er et meget ambitiøst mål. Jeg siger ikke, at man ikke kan nå det, men gennem de seneste år har vi set en historisk høj forøgelse af aktiviteten på sygehusene. Det bliver derfor sværere og sværere år for år for at presse aktiviteten i vejret."
"Det er fint at måle, hvor meget der bliver lavet, men det giver ikke nogen mening, hvis ikke helbredelserne følger med," lyder det fra Jakob Kjellberg.
Patienter frygter flere fejl
Det er altså det store fokus på at skaffe flere behandlinger på sygehusene, som truer den kvalitet, der forventes af læger og sygeplejersker.
Der er sket en voldsom stigning i antallet af utilsigtede hændelser på sygehuse og plejehjem. 100.000 fejl blev indberettet i 2011, men tallet er formentlig 10-20 gange højere, vurderer Patientombuddet under Sundhedsministeriet.
"Det er en indikation af, at det går for stærkt derude. Der sker en del fejl på grund af travlhed. Og fra et patientperspektiv at personalet har fået mere travlt. Derfor er det ikke i sig selv positivt, at produktiviteten stiger," siger Morten Freil fra Danske Patienter.
Han peger endvidere på, at der i 2011 blev udbetalt 800 millioner kroner i patientskadeerstatning mod 400 millioner kroner i 2006.
"Det er et problem, hvis der bliver så travlt, at man ikke mellem medarbejderne får overdraget viden og delt erfaringer. Samtidig får man ofte ikke inddraget patienten og patientens egen vide. Man taler ikke nok med patienten. Det er ikke fordi personalet ikke vil, men det bliver ikke prioriteret på ledelsesplan, fordi kvalitet i tilstrækkelig høj grad er et punkt man bliver målt ud fra," siger han.
Kvalitet i ny aftale - men det fylder for lidt
Regeringen får ros for at have medtaget kvalitetsmål i den netop indgåede aftale. Således skal dødeligheden på hospitalerne nedbringes med 10 procent og patientskader som følge af sygehusbesøg skal ned med 20 procent.
Begge mål skal dog nås inden for blot tre år. Og det er der slet ikke økonomi til i aftalen, lyder det.
Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen:
"Bortset fra enkelte konkrete mål i den nye aftale, kan vi desværre ikke se, at Danske Regioner og regeringen reelt satser på at udvikle kvaliteten. Det skal der arbejdes meget mere med. Vi håber, at regionerne vil være med til at styrke arbejdet med udvikling af kvalitet, og at regeringen vil arbejde det ind i det sundhedsudspil, som den har varslet til næste år," siger han.
Dansk Sygeplejeråd påpeger, at det er positivt, at flere fejl bliver indberettet. Det betyder, at det ikke længere er så stort et tabu som tidligere.
Men den nye aftale bidrager ikke for alvor på til at nedbringe antallet.
"Nogle steder har man haft så mange bolde i luften, at man tabte nogle af dem," konstaterer Grete Christensen, som efterlyser et langt større fokus på en højnelse af det psykiske arbejdsmiljø.
Her bliver det især spændende at se, hvordan regeringen nu vil gennemføre sin tillidsreform efter de forliste trepartsforhandlinger.
Socialdemokraterne afviser kritikken
Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokraternes sundhedsordfører, undrer sig over de mange kritiske røster, fordi aftalen jo netop første gang, som hun siger, inddrager kvalitetsmål frem for blot krav om produktivitet.
"Jeg er helt med på, at det er en stram aftale. Men i mine øjne er der intet til hænder for, at en stram aftale samtidig kan nedbringe antallet af fejl på sygehusene," siger hun, og peger på, at aftalen konkret betyder, at regionerne og regeringen vil nedbringe omfanget af såkaldt "sygehuserhvervede infektioner."
"Man skulle lade være med at klynke og se på de alle de ting vi sammen kan gøre. Så lad os se at komme i gang, det er der alt muligt grund til," siger hun.
Socialdemokraten sætter sin lid til, at læger, sygeplejersker og patienter vil se det gode i aftalen med tid.
"Når de her nål bliver omsat til konkrate inistiativer, og flere undgår at blive behandlet for nået, der kunne være undgået, så er jeg overbevist om, at tonen bliver en anden," siger Hæstorp Andersen.