Succesforfatter: Jeg fik hovedpine af at skrive krimi
Den svenske krimiforfatter Liza Marklund har skrevet sin allersidste krimi om Annika Bengtzon. Hvad skal hun lave nu? Aner hun ikke. Det fylder hende faktisk med angst, selv om fremtiden er sikret økonomisk
Liza Marklund har stor succes med at skrive krimier. Men nu gider hun ikke mere.
Liza Marklund har stor succes med at skrive krimier. Men nu gider hun ikke mere. Thomas Lekfeldt / Scanpix arkiv


Så er det slut. Liza Marklund har med ”Jernblod” sat sit allersidste punktum i sin krimiserie om reporteren Annika Bengtzon fra Kvällspressen. De foregående 10 krimier er solgt i 15 millioner eksemplarer verden over, så Liza ved udmærket godt, at der er læsere, der vil være kede af det. Det fortæller hun i et interview til FEMINA i denne uge.

- ALT har en ende, og jeg er meget lettet, må jeg sige. Jeg har skrevet om Annika i 18 år. Jeg er jätte glad for at være færdig. Jeg havde ondt i hovedet hver dag i de sidste tre måneder, jeg skrev. Jeg gik til lægen, fordi jeg troede, der var noget i vejen med mig! Men da jeg var færdig med Annika Bengtzon, forsvandt hovedpinen, så jeg er virkelig færdig med hende. Det slutter her, siger hun.

Da forfatteren Camilla Läckberg blev skilt, valgte hun at offentliggøre det på Twitter: Læs hvorfor på femina.dk

Hun lægger samtidig ikke skjul på, at det ikke har været helt let at skrive krimiserien.

- Det har da været skidesvært at skrive de bøger, men jeg har jo ikke gjort det, fordi det skulle være let. Jeg er heller ikke særlig interesseret i at være lykkelig. Det er kedeligt at være lykkelig. Jeg vil IKKE have et let liv, siger Liza Marklund.

Læs på femina.dk: Liza Marklund er blevet en verdenssucces, men er i virkeligheden ret ligeglad med penge

Jeg har angst

Hvad skal den succesfulde krimiforfatter så bruge sit liv på nu? Det ved hun ikke rigtig, fortæller hun.

- Ja, DET er et problem. HVAD skal jeg lave nu? Jeg ved det ikke. Der er angst i det, kan jeg sige. Jeg har angst for det, lyder det fra hende.

Hvad laver du om tre år?

- Jeg håber virkelig, jeg har fundet ud af det. Jeg er jo stenrig. Så jeg behøver ikke at arbejde mere, det er jo helt sygt. Men jeg kommer til at arbejde, fordi jeg vil. Jeg har levet mit liv baglæns. Jeg fik børn først, så skabte jeg en karriere. Nu funderer jeg over, om jeg skal tage en uddannelse!

Af redaktionen, FEMINA, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.