Studerende efterlyser mere undervisning og studievejledning
Der er stor forskel på, hvor ofte de studerende gennemfører deres uddannelse til planlagt tid.
De studerende på Aalborg Universitet arbejder ofte sammen om projekter. Derfor gennemfører de deres studier hurtigere, mener studenterpolitisk ordfører. (Arkivfoto)
De studerende på Aalborg Universitet arbejder ofte sammen om projekter. Derfor gennemfører de deres studier hurtigere, mener studenterpolitisk ordfører. (Arkivfoto) Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto


De studerende er ofte overladt til sig selv på Københavns Universitet, og det kan få dem til at falde bagud med studierne.

Det siger Malou Astrup Clemmensen, der er formand for Studenterrådet på Københavns Universitet.

- Vi har ufattelig få undervisningstimer, og vi har rigtig store pensummængder, siger hun.

- Hvis der er noget, du ikke forstår, er det bare ærgerligt. Der er tre dage, til du igen har undervisning og kan spørge din underviser.

De danske studerende kommer hurtigere igennem studierne, end de har gjort tidligere. Men der er stor forskel på, hvor ofte de studerende på landets universiteter gennemfører til tiden.

Det viser et notat fra Danske Universiteter, skriver Jyllands-Posten torsdag. På Københavns Universitet gennemfører 16,5 procent på planlagt tid, på RUC gælder det 13 procent, mens det på Aalborg Universitet lykkes for 75 procent.

Bedre studievejledning kan få de studerende på RUC hurtigere igennem, mener Martin Schäfer, der er formand for Studenterrådet ved RUC. Han foreslår, at alle nye studerende på RUC får lagt en individuel studieplan.

- Problemet er ofte, at man skal have bestået nogle bestemte fag, før man får adgang til de næste. Det gør, at studerende tit kun kan tage et fag per semester, og derfor bliver de forsinkede, siger han.

På Aalborg Universitet er det projektarbejde, der motiveret de studerende til at blive hurtigere færdige end mange andre steder, mener Rasmus Slot, studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet på Aalborg Universitet.

- Vi arbejder anderledes end mange andre universiteter, vi har en model med meget projektarbejde, siger han.

- Når jeg kommer til møde i projektgruppen, skal jeg sørge for at have læst mine ting, for ellers svigter jeg min gruppe.

De studerendes studietid skal i 2020 være 4,3 måneder kortere, end den var i 2011. Sker det ikke, skal universiteterne betale knap en milliard kroner tilbage. Det blev vedtaget med fremdriftsreformen i 2013.

En milliard er den gevinst, som man mener, samfundet får, hvis de studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.