Inden længe myldrer årets studenter ud i gaderne. Men for mange unge bliver den hvide hue ikke andet end en falsk tryghed.
Syv procent kommer nemlig aldrig videre i uddannelsessystemet, viser en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og det er farligt, for dermed risikerer de i højere grad er komme bagest i ledighedskøen.
Formand for landets rektorer, Jens Boe Nielsen, mener, problemet skyldes erhvervsskolerne.
- Jeg erkender blankt, at vi har elever, som måske havde været bedre tjent med at gå på en erhvervsuddannelse, hvis det var sådan, at der var en erhvervsuddannelse, som var attraktiv d.v.s. spændende, god undervisning, mulighed for en praktikplads. Men det er desværre sådan, at næsten halvdelen af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra, siger han til Newpaq.
I år drømmer hele 73 pct. af de elever, der forlader folkeskolen om at gå studentervejen. Det betyder, at Danmark efter alt at dømme vil mangle faglært arbejdskraft om få år.
Formand for Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, erkender, at erhvervsskolerne står over for massive udfordringer.
- Vi skal have indrettet en folkeskole, der i langt højere grad peger frem mod det brede arbejdsmarked. Vi bliver nødt til at have en vejledning, der starter meget tidligere. Og så skal vi have opdraget en generation til at forstå, at de faktisk skal ud på arbejdsmarkedet og blive permanente skatteydere, siger han til Newspaq.
Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge, der kun har studenterhuen i bagagen, i 35-års alderen tjener markant mindre og har større risiko for ledighed end jævnaldrende, der har taget en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelser.