Som stripper må man ikke kun finde sig i at blive gramset på og brugt som terapeut af ensomme mænd. Man må også finde sig i at blive flået økonomisk af ejerne af stripklubberne - uden man kan gøre noget, for man har nemlig ingen rettigheder. Det skriver Antonia Crane, der har været stripper i 23 år, i en klumme i New York Times.
Problemet er velkendt i mange brancher og i mange lande: I stedet for at hyre folk som medarbejdere, der har fagforening og rettigheder, bliver de presset til at oprette sig som selvstændige.
Avisen.dk har skrevet om flere tilfælde i Danmark. Blandt andet blev Nemlig.com kritiseret for at hyre falske selvstændige, og problemet er også velkendt inden for byggebranchen, chaufførfaget og i flyselskabet Ryanair, ligesom det generelt er blevet mere udbredt i blandt andet Irland at hyre folk som selvstændige i stedet for lønmodtagere.
Det er åbenbart også et problem, der rammer amerikanske strippere.
De forførende dansere står dermed ofte uden rettigheder, hvis de for eksempel bliver bortvist på grund af en uenighed med natklubejeren. De har heller ikke sygesikring (som i USA er betalt af arbejdsgiveren) og får ingen kompensation i tilfælde af sygdom eller fyring.
Samtidig skal de betale klubejerne for at få lov til at arbejde - både et fast beløb og en procentdel af drikkepengene. Og hvis klubejerne pludselig har lyst til at hæve betalingen fra den ene dag til den anden, må stripperne finde sig i det - de har nemlig ingen rettigheder, skriver Antonia Crane i klummen.