Stridshanerne Nato og Rusland holder møde uden aggression
Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, glæder sig over en ærlig dialog på første møde med Rusland i to år.
Trods flintrende spændinger mellem USA og Rusland i de russiske nærområder, forløb det første møde i Nato-Rusland-rådet i to år i en ordentlig og seriøs tone, siger Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg.
Trods flintrende spændinger mellem USA og Rusland i de russiske nærområder, forløb det første møde i Nato-Rusland-rådet i to år i en ordentlig og seriøs tone, siger Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg. Foto: Matt Dunham/AP


Trods flintrende spændinger mellem USA og Rusland om militære manøvrer i de russiske nærområder forløb det første møde i to år i Nato-Rusland-rådet i en ordentlig og seriøs tone.

De store uenigheder synes dog at være de samme som før Ruslands indmarch i den tidligere sovjetrepublik Ukraine.

- Vi har haft et meget ærligt, seriøst og godt møde - ikke fordi vi var enige. Men fordi vi var i stand til at udveksle meninger og lytte. Det er særlig vigtigt, når tiderne er svære, som de er nu, siger Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde i Bruxelles.

Diplomater fortæller ifølge nyhedsbureauet Reuters, at tonen var ukonfrontatorisk og professionel.

Den norske generalsekretær lagde vægt på, at Nato-Rusland-rådet aldrig har været suspenderet. Blot, sagde han, har der ikke været møder siden det russiske parlaments annektering i 2014.

- Rådet var aldrig suspenderet, så jeg venter, at vi skal mødes igen. Men vi har ikke aftalt en dato, siger Stoltenberg.

Nato og Rusland indstillede i 2014 det praktiske samarbejde, lød det fra daværende generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Det skete i protest over Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim.

Senest har Rusland og USA provokeret hinanden gensidigt. Det har vakt vrede i Moskva, at amerikanerne sender styrker til Østeuropa og Ruslands nærområder.

For nylig fløj et russisk kampfly overordentlig tæt på et amerikansk rekognosceringsfly i regionen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.