Stridende parter i Ukraine enige om fredsplan
Tunge våben skal trækkes væk fra kampzone som led i en handlingsplan for fred i Østukraine.
Aleksander Sakhartjenko (billedet) har som leder af de prorussiske separatister i Donetsk deltaget i fredsforhandlingerne i Minsk. Her ses han ved et møde fredag.
Aleksander Sakhartjenko (billedet) har som leder af de prorussiske separatister i Donetsk deltaget i fredsforhandlingerne i Minsk. Her ses han ved et møde fredag. Foto: Sergei Grits/AP


En kontaktgruppe med repræsentanter fra styret i Kijev og prorussiske separatistledere i Østukraine har på et møde i den hviderussiske hovedstad Minsk indgået aftale om en handlingsplan for fred, skriver AFP.

- Vi har underskrevet et memorandum, siger den tidligere ukrainske præsident Leonid Kutjma, der er Kijevs udsendte ved forhandlingerne.

Planen indeholder flere punkter, der skal sikre ro i det østlige Ukraine, hvor militærstyrker og oprørere har kæmpet mod hinanden. Allerede for to uger siden blev der indgået en våbenhvile mellem parterne, og handlingsplanen bygger videre på aftalen om at lægge våbnene.

En del af planen er ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at tunge våben skal trækkes 15 kilometer væk fra frontlinjen på begge sider. Derved bliver der skabt en demilitariseret zone på 30 kilometer. Planen træder i kraft i løbet af det kommende døgn.

Russia Today rapporterer, at parterne er blevet enige om at forbyde militærfly at være i luftrummet over dele af det østlige Ukraine. Fly fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er dog undtaget dette forbud.

OSCE får til opgave at overvåge implementeringen af fredsplanen.

Ukraines udsendte ved forhandlingerne i Minsk siger også, at det er blevet aftalt, at "alle udenlandske lejesoldater" fra begge sider af konflikten skal trækkes ud af Østukraine.

Styret i Kijev, Nato og vestlige stormagter har længe beskyldt Rusland for at sende styrker ind i området for at støtte separatisterne i kampen mod militæret. Lige så længe har Ruslands præsident, Vladimir Putin, nægtet at have hjulpet oprørerne.

Våbenhvilen har i det store hele holdt, siden den trådte i kraft 5. september. Der har dog løbende været meldinger om, at nye kamphandlinger var under opsejling.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.