Var det ikke noget med meditation og mindfulness mod stress?
Nej tak, lyder svaret i stor stil fra faglærte mænd, der tilsyneladende mener, at de nok selv skal klare problemet, når presset på dem bliver for stort. Eller også finder de bare, at tilbuddet overskrider deres personlige grænser.
43 procent af de over 100.000 københavnere, som ifølge en undersøgelse fra Region Hovedstaden har et højt stressniveau, er erhvervsfagligt uddannede. Men de udgør kun 20 procent af dem, der blev indfanget af kommunens stressklinikker i 2015.
Det var det første år, hvor København som foregangskommune tilbød stressramte borgere gratis kurser i håndtering af stress.
Ifølge den evalueringsrapport, der er lavet på baggrund af det første år med ordningen, er der også en kønsmæssig skævhed i rekrutteringen til stressklinikkerne med kvinder som de klart bedst repræsenterede.
Kæmpe problem
Det er et kæmpe problem, at tilbuddet ikke rammer dem, der har behov for det, erkender sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF). Og det problem vil hun nu sætte alle sejl til for at løse.
- Den store ulighed i sundhed, vi har, handler i høj grad om, at der er personer med faglige eller ingen uddannelse, som ikke bruger de tilbud, der er. Det gør til gengæld personer med mellemlang og lang uddannelse, siger hun.
I forhold til stressklinikkerne har der været lagt op til, at det er de praktiserende læger, som skal henvise patienter, der er truet af stress. Nu vil Ninna Thomsen undersøge, om noget er gået galt i lægekonsultationerne.
- Får lægerne ikke spurgt mændene, eller kommer de slet ikke til lægen med deres problemer? Jeg kan godt have en mistanke om, at de slet ikke går til deres læge, selv om de oplever problemer med stress, siger hun.
Færre følelser
Endelig vil Nina Thomsen arbejde med stresstilbuddet, så det ikke afholder kortuddannede og faglærte mænd fra at benytte det.
- Ansatte i sundhedssektoren kan nogle gang være lidt for fokuserede på følelser og den slags. Noget, som måske især mænd med faglig baggrund er lidt fremmed overfor, vurderer hun.
Sundheds- og omsorgsborgmesteren overvejer, om der i stedet skal laves et stresshåndterings-tilbud i samarbejde med de faglige organisationer, der repræsenterer mændene. Hun mener samtidig, at der er brug for et løft til den måde, deres faglige repræsentanter ude på virksomhederne arbejder med psykiske problemstillinger på arbejdspladserne.
Bedre at fjerne årsagerne til stress
Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i forbundet 3F, som organiserer kortuddannede og faglærte, ved bedre end nogen, at det er svært at nå stærke mænd med psykiske problemstillinger.
- Jeg tror, det er blevet bedre de seneste år, men lige præcis stress og psykiske belastninger på arbejdspladserne er noget, som mænd har svært ved at erkende. Derfor gør vi også meget ud af at fortælle, at det er vigtigt at være opmærksom på symptomer på stress, siger hun.
Fra sine kontakter til forbundets arbejdsmiljørepræsentanter ved hun, at stress og dårlig trivsel bliver stadig mere dominerende problemer også på mandsdominerede arbejdspladser i disse år. I det lys synes hun, at det er fint nok med stressbehandling. Men endnu bedre mener hun det ville være at fjerne årsagerne til stress.
- Stressbehandling er lidt som at tisse i bukserne, for hvad nu hvis det går galt igen, spørger Ulla Sørensen
Hun vil derfor hellere have forbedret samarbejdet med ledelserne, som ifølge hendes efterretninger udgør det største problem
- Jo mere effektivt arbejdsmarkedet bliver, desto vigtigere bliver det at drive ordentlig ledelse. Ingen er født til at være leder, og derfor mener vi, at der er brug for obligatoriske lederuddannelser, siger hun.
Kæmpe efterspørgsel
Sundheds- og omsorgsborgmester Nina Thomsen er enig i, at det stressfri arbejdsmarked må være målet. Men initiativet til stressklinikkerne udspringer af, at københavnernes mentale sundhed ifølge regionens målinger får det værre og værre. Og her skal tilbuddet være med til at fange stresstilfælde i opløbet, så de ikke udvikler sig til noget kronisk, påpeger hun.
91 procent af de 265 borgere, der gennemførte stressforløbet i 2015, har ifølge evalueringsrapporten oplevet et fald i deres stressniveau. Ordningen har i det hele taget udviklet sig til så stor en succes, siden den slog dørene op i maj 2015, at der i dag er seks måneders ventetid på at komme til.
De har indtil nu kostet 5,8 mio. kr. om året, men en ekstra bevilling på knap 4 millioner ved de netop overståede budgetforhandlinger skal ifølge Nina Thomsen være med til at nedbringe ventetiden i 2017, så der ikke er borgere, som får det værre i ventetiden.
Også i de følgende tre år bliver der tilført stressklinikkerne ekstrabevillinger.