Stressekspert: Bare læs mails i ferien
Hvis du er i balance, kan du sagtens læse dine arbejdsmails i ferien uden at få stress, siger stressekspert.
Det giver ikke stress at svare på arbejdsmails i ferien, så længe man er i balance, siger stresseskpert
Det giver ikke stress at svare på arbejdsmails i ferien, så længe man er i balance, siger stresseskpert Foto: Bax Lindhardt/ Scanpix


- Hvis dét at være på mail i din ferie ikke får dig op i det røde stress-felt, så er det jo ikke skadeligt.

Sådan siger stressekspert og erhvervspsykolog Maiken Matzau til dr.dk. Hun er godt træt af, at alle mulige advarer mod at arbejde lidt i ferien, hvis man nu faktisk har overskud til det.

Hun ser det som en naturlig ting, at man også er online i ferien, og ikke som tegn på, at man er en arbejdsnarkoman. At flere og flere går ned med stress hænger ikke sammen med, at man arbejder lidt i ferien. Det handler om, at man ikke har nok indflydelse på sine arbejdsopgaver og generelt er ude af balance, siger hun.

Jeg mener, at billedet er meget mere nuanceret, og at det hænger helt sammen med, hvor balancerede vi er i vores samlede liv, siger hun.

Verden har døgnåbent

Maiken Matzau peger på, at alt i dag har åbent 24/7, og at verden ikke bare går i stå, fordi man er taget på ferie. Så længe arbejdet ikke bliver noget, arbejdsgiveren forventer, man gør i ferien, hvis man ikke magter det, så er det helt ufarligt at svare på et par mails, understreger hun.

- Hvis der er en forventning om, at du skal stå til rådighed i din ferie, skal du kompenseres. Læs: Have løn for det.

Afsæt en halv time

For at arbejdet ikke skal overtage hele ferien, handler det om at afgrænse det. Stresseksperten foreslår, at man afsætter en halv time om morgenen, så resten af dagen kan bruges på ferie. Så skulle man ikke være i farezonen for at blive ramt af stress.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.