Jordemødrene på Rigshospitalet løber stærkt. Nogle gange så stærkt, at der sker fejl.
I 2014 skete der 39 utilsigtede hændelser, fordi jordemødre på Rigshospitalet havde alt for travlt – og fra januar til november sidste år skete der 16 fejl.
Oveni er der hændelser, som ikke bliver registreret. Men det er ingen løsning, at jordemødre tager den mere med ro for at undgå fejl.
Ledelsen på Rigshospitalet oplyser Arbejdstilsynet om, at hvis jordemødrene ikke arbejdede i det høje tempo, ville det betyde: "Børn, der bliver dårlige, og børn, der dør".
Avisen.dk har fået aktindsigt i et af påbuddene, som resulterede i en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø.
Rapporten fra Arbejdstilsynet fortæller om store arbejdsmængder og tidspres på fødegangen gennem halvandet år, og: "der er udsigt til, at det fortsætter".
Fødende kvinder rammes i farten
Jordemødrene på Rigshospitalet fortæller, at der på 70 procent af vagterne er flere arbejdsopgaver, end de kan nå. Og når der er travlt, sker der lettere fejl og ubehagelige situationer.
Ledende jordemoder Rikke Nue Møller beklager problemerne med arbejdsmiljøet på Rigshospitalet.
- Jeg er rigtig ked af, at personalet er presset, og der sker utilsigtede hændelser. Det er ikke i nogens interesse.
De råber og græder
Her er nogle eksempler, som medarbejderne har fortalt til Arbejdstilsynet:
Mange fødsler er planlagt og skal sættes i gang. Men det er svært at nå alle fødsler på Rigshospitalet, der skal sættes i gang, så det hænder løbende, at kvinder bliver sendt hjem igen. Nogle gange bliver kvinder sendt hjem flere gange. En medarbejder fortæller:
"Vi kan ikke udføre det, som parrene har en forventning om, skal ske. De får at vide to dage inden, at de skal føde, og at det er livsvigtigt, at de føder. Når de så kommer, kan vi ikke tage vandet. Vi har travlt, og de græder og bliver bange. Vi går imod det, de har fået at vide. Der er procedurer, der bliver overtrådt. Det ved de fødende og deres pårørende. De er panikslagne. De råber og græder."
Kvinde blødte to liter efter fødslen
En gang var der så travlt på fødegangen og i modtagelsen, at en medarbejder på Rigshospitalet forsøgte at holde en fødende tilbage og finde et andet hospital at sende kvinden hen til. Men det lykkedes ikke, og det endte med, at kvinden fødte derhjemme uden hjælp.
I et andet eksempel tilså en jordmoder en kvinde efter fødslen. Men det gik så stærkt, at der ikke blev tjekket og mærket på livmoderen. Efter fem timer opdagede man, at kvinden havde blødt to liter. Der var behov for indgreb.
Dreng eller pige? Jeg er ligeglad
Jordemødre på Rigshospitalet fortæller til Arbejdstilsynet, at de tit har så travlt, at de går hjem uden at de har nået at tale med en kollega – også efter fødsler af døde børn.
Tempoet skader også hukommelsen.
"De kan ikke huske, om det blev en dreng eller pige," står der i rapporten, og en medarbejder fortæller:
"Jeg føler mig ligeglad. Mit arbejde er degraderet til at være samlebåndsarbejde. Empatien bliver mere automatisk og samlebåndsaktiv. Jeg kan ikke huske."
Flere fødegange er fortravlede
Det er ikke kun jordemødre på Rigshospitalet, der er så fortravlede, at det kan give dårlige oplevelser for de fødende kvinder, og medarbejdere kan blive syge af arbejdstempoet. Arbejdstilsynet har også påtalt dårligt arbejdsmiljø på OUH (Odense Universitetshospital), hvor jordemødre ifølge TV2 Fyn er brudt grædende sammen.
- Det er udbredt, at der er vældigt travlt, siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.
Hun peger på, at kommunikation kan svipse og der lettere kan ske fejl, når arbejdstempoet er for højt.
- Jordemødre er meget pårvirket af, at noget, som vi kan forebygge, kan gå galt. En skade følger ikke alene familien. Den følger også jordemoderen resten at hendes liv, siger hun.
I Finanslovsaftalen fra efteråret er der afsat flere penge til fødegangene.
Jordemoderforeningen fortæller, at afdelingerne rundt om i landet allerede er i gang med at ansatte mere personale eller nogle steder planlægger at gøre det.
- Men det må ikke følges op af andre besparelser i den anden ende af afdelingerne. Vi kan ikke rationalisere mere. En fødsel tager den tid, den tager, siger Lillian Bondo.
Ledelsen arbejder for mere ro
På Rigshospitalet skyldes travlheden blandt andet et babyboom i hovedstaden, som kom samtidig med en sparerunde i 2014, hvor fødegangen blandt andet fyrede social- og sundhedsassistenter.
- Man sparede mere, end det var muligt. Antallet af medarbejdere på fødegangen harmonerede ikke med antallet af fødsler, mener ledende jordemoder Rikke Nue Møller.
Gennem længere tid har ledelsen arbejdet for at få tempoet ned. Blandt andet er arbejdsopgaver og organiseringen ændret. Der er også skabt en regional fælles visitation, så de fødende bliver fordelt bedre mellem hospitalerne. Endelig er der med hjælp fra finansloven ansat jordemødre, læger og social- og sundhedsassistenter.
- Situationen i dag er, at vi har knap så travlt, fortæller Rikke Nue Møller, som forudser, at arbejdsmiljøet gradvist bliver bedre. Men det afhænger også af, at der ikke kommer yderligere besparelser, og at man bliver bedre til at reagere på det stigende fødselstal i hovedstaden.