Stort comeback: Tv-darling får nyt job
Lise Rønne vender tilbage som tv-vært, når hun 1. august indtager værtsrollen hos DR's Aftenshowet.
Fra 1. august toner Lise Rønne hver uge frem på danskernes tv-skærme fra mandag til torsdag.
Fra 1. august toner Lise Rønne hver uge frem på danskernes tv-skærme fra mandag til torsdag. Foto: SCANPIX arkiv


Boogie, X Factor og Melodi Grand Prix.

Lise Rønne har en bred erfaring som tv-værtinde, men siden 2013 har danskerne ikke kunnet opleve den karismatiske Rønne på deres tv-skærme.

Men det bliver anderledes fra 1. august, oplyser DR på deres hjemmeside.

Her skal Lise Rønne nemlig være fast vært på programmet Aftenshowet. Og det glæder den 36-årige værtinde sig til.

- Den røde tråd i mit liv er på mange måder dialogen og mødet med mennesker. Jeg elsker at tale med alle typer af folk. Det inspirerer mig dybt, og jeg ser virkelig frem til at dyrke den del som vært på Aftenshowet, siger hun.

Og det er ikke kun hende selv, der glæder sig til, at hun indtager DR's populære aftenprogram. Også Jesper Larsen, chefen for DR Aktualitet og Debat, ser frem til igen at arbejde sammen med Rønne.

- Det bliver dejligt at få hende hjem. Ud over Lises helt åbenlyse kvaliteter og store professionalisme, erfaring og entusiasme, har hun en særlig egenskab: Hun kan tale med alle slags mennesker helt oprigtigt, interesseret og nysgerrigt - lige fra det store til det nære, siger han.

Aftenshowet bliver sendt direkte fra mandag til torsdag klokken 19 på DR1.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.