Store diamanter: Szhirley viser bryllupsring frem
Den nygifte Szhirley har fået det helt store bryllup, men nu viser hun også sin store diamantring frem til sine fans.
Dan danske sangerinde Szhirley giftede sig i forrige weekend med musikproduceren Mads Møller.
Dan danske sangerinde Szhirley giftede sig i forrige weekend med musikproduceren Mads Møller. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/free


Den 38-årige sangerinde Szhirley giftede sig i forrige weekend, men bryllupstankerne lever videre hos den forelskede sangerinde.

Ifølge de helt gamle bryllupstraditioner skal bruden bære noget nyt, noget gammelt, noget blåt og noget lånt, når hun skal sige ja til sin udkårne mand. Og Szhirley var ingen undtagelse, viste hun mandag, da hun delte billeder af bryllupsringen, -skoene og -øreringene på Instagram.

På det sociale medie har Szhirley lagt et billede op af hendes ring, som hun har fået lavet særligt til brylluppet.

Den speciallavede ring er udstyret med to store diamanter og to små.

- Min ring blev lavet af guld arvet af min kærestes eller nu mands familie. Diamanterne havde jeg selv haft liggende i flere år med bryllupsring som formmål, skriver Szhirley på Instagram og bruger hasttagget 'Something old'.

Hitsangerinden har altså fået kombineret det gamle og det nye i en og samme genstand og ikke nok med, at ringen er et arvestykke, så har ringens diamanter også en helt særlig betydning for sangerinden, der har haft både manden og sine to sønner, Elton og Bille Norton, i tankerne.

- De to små diamanter repræsenterer Elton og Bille Norton, og de andre to repræsenterer Mads og mig, skriver Szhirley på Instagram.

Den 38-årige Szhirley giftede sig i forrige weekend med den danske musikproducer Mads Møller. Parret har de to sønner sammen og bor i København.

Se Szhirleys ring på Instagram.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.