Storbritannien vil senest i marts tage første skridt ud af EU
Premierminister Theresa May fortæller om sin plan få timer før De Konservatives landsmøde.
Den britiske premierminister Theresa May indleder nu arbejdet med Storbritanniens farvel til EU. (arkivfoto)
Den britiske premierminister Theresa May indleder nu arbejdet med Storbritanniens farvel til EU. (arkivfoto) Foto: Toby Melville/Reuters


Premierminister Theresa May siger, at hun vil aktivere artikel 50 i Lissabon-traktaten om udmeldelse af EU inden udgangen af marts 2017.

Det siger hun i et interview til BBC få timer før, at Det Konservative Parti indleder et landsmøde i Birmingham.

- Vi vil sætte det i gang inden udgangen af marts næste år, fastslår hun.

Når artikel 50 aktiveres, går en to år lang proces i gang, hvor bodelingen mellem EU og Storbritannien aftales.

Når de to år er gået, træder Storbritannien helt ud af EU.

De britiske vælgere besluttede i juni ved en folkeafstemning, at Storbritannien skal forlade EU.

BBC's journalist spørger hende, om hendes konservative regering vil prioritere afvisning af EU-indvandrere højere end adgang til EU's indre marked under forhandlingerne. Men hun svarer, at hun vil lede efter "den rette aftale".

- Jeg ønsker den rette aftale for handel med varer og tjenesteydelser, og det, som vi foretager os for øjeblikket, er at lytte til forskellige sektorer for at finde ud af, hvad der mest vigtig for dem, siger hun.

May har tidligere ladet forstå, at en aftale med EU bør sikre, at briterne får adgang til EU's indre marked og bevarer kontrollen over, hvor mange udlændinge der kommer ind i Storbritannien.

David Davis, Mays brexit-minister, sagde lørdag, at al EU-lovgivning vil blive videreført i britisk lovgivning, når skilsmissen er fuldendt.

Herefter vil det være op til parlamentet i London at skille sig af med lovgivning, som det ikke længere anser for at være hensigtsmæssig.

May siger, at hun ikke vil lade brexit-diskussionen dominere de næste dages konservative landsmøde.

Men internt i partiet er der spændinger mellem den fløj, som sikrede et nej til folkeafstemningen, og de proeuropæiske konservative.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.