Stor trafikulykke i Vallensbæk: 10 kvæstet
Ingen personer kom noget alvorligt til, da fire biler fredag eftermiddag stødte sammen i et kryds i Vallensbæk
Politiet fik meldingen klokken 16.14 og sendte med det samme et hold ambulancer af sted.
Politiet fik meldingen klokken 16.14 og sendte med det samme et hold ambulancer af sted. Foto: Colourbox.dk/Colourbox


Fire biler var fredag eftermiddag involveret i en trafikulykke i Vallensbæk på den københavnske vestegn.

- Vi har meldinger om 10 personer, der skulle være kommet lettere til skade, siger vagtchef Jens Møller ved Københavns Vestegns Politi.

- Nogle af dem er blevet bragt til hospitalet til observation, men der er altså ikke meldinger om noget alvorligt, siger han.

Ulykken skete i krydset mellem Golfsvinget og Vallensbæk Torvevej.

Politiet fik meldingen klokken 16.14 og sendte med det samme et hold ambulancer af sted.

- Først troede vi, at det var mere alvorligt, og nogle af ambulancerne blev da også brugt, siger Jens Møller.

Han fortæller, at ulykken har medført mindre trafikale problemer.

- Der er blandt andet nogle buslinjer, der er blevet lagt om, siger vagtchefen.

Det er endnu ikke klart, hvad der førte til ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.