Sager om menneskehandel handler sædvanligvis om, at nogen har hentet kvinder til landet for at prostituere dem.

Men i en stor sag, hvor 22 både kvinder og mænd er sigtet, har formålet med menneskehandlen angiveligt været at udnytte dem til kriminalitet - og det er nyt.

Det fremgår af retsmødebegæringen til grundlovsforhør af de 22 personer, som torsdag finder sted i tre retslokaler i Lyngby.

Sigtelsen lyder på, at de 22 personer har rekrutteret et stort antal personer i Rumænien og lokket dem til Danmark ved at love dem job og løn.

Men rumænernes identitet er i Danmark blevet udnyttet til at svindle for millioner ved at stifte firmaer og optage lån i deres navn.

Anklager Jette Malberg siger torsdag, at det er en form for menneskehandel, som ikke er set før i Danmark.

- Man kan også blive dømt for menneskehandel, hvis man rekrutterer folk, transporterer dem hertil og indlogerer dem med henblik på, at de skal begå kriminalitet, siger hun.

Det står i loven for menneskehandel, at man kan straffes for at handle folk for at udnytte dem ved blandt andet prostitution, tvangsarbejde, slaveri og også strafbare handlinger.

Det sidste punkt blev ifølge anklageren indsat i bestemmelsen i 2012.

- Så det ér nyt. Og vi har mig bekendt ikke haft sager om det endnu, siger hun.

4. marts afgør Østre Landsret, om tvangsarbejde i rengøringsbranchen faktisk var menneskehandel. Det er en principiel dom, da byretten i Helsingør tidligere har afgjort, at det var det ikke.

Sagen kaldes "garagesagen", da den handler om, at en far og søn havde udnyttet en gruppe rumænere, som boede under kummerlige forhold i en garage.

De blev ikke dømt for menneskehandel, men fundet skyldige i grov økonomisk udnyttelse af rumænerne.

- Den konkrete straffesag rejser principielle spørgsmål af ny karakter om menneskehandel uden for prostitutionsmiljøet, forklarede statsadvokat Lise-Lotte Nilas sidste år, efter at have anket dommen til landsretten.