Stor risiko for kø i dag: Her er trafikken tæt
Skal du ud og køre i dag, skal du generelt være opmærksom på tæt trafik på alle de store veje.
især i vestgående retning fra Sjælland til Jylland via Fyn og Sjællands Odde samt sydover mod Tyskland via Rødby og den dansk-tyske grænse ved Padborg er der risiko for køer.
især i vestgående retning fra Sjælland til Jylland via Fyn og Sjællands Odde samt sydover mod Tyskland via Rødby og den dansk-tyske grænse ved Padborg er der risiko for køer. Foto: Scanpix / Arkiv


Rigtig mange danskere tager i dag bilen på ferie.

Er du og en af dem, der skal afsted, skal du generelt være opmærksom på tæt trafik på alle de store veje. 

Men især i vestgående retning fra Sjælland til Jylland via Fyn og Sjællands Odde samt sydover mod Tyskland via Rødby og den dansk-tyske grænse ved Padborg er der risiko for køer.

Det oplyser Vejdirektoratet ifølge TV2 News.

Udfordringerne er størst der, hvor der er vejarbejde, og med regnen skal man være ekstra opmærksom, fordi trafikken vil blive langsommere, uddyber vagthavende hos Vejdirektoratet Britt Osted Nielsen til TV 2 News.

Derudover vil risikoen for tæt trafik være høj i sommehusområder, eftersom der i dag er skiftedag mange steder, siger hun. 

Det er især i tidsrummet 10 til 15, der vil være mange biler på vejene lyder meldingen. 

På vejdirektoratets trafikkort kan du løbende se, hvor trafikken er tæt.  

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.