Stor redningsaktion nord for København: Helikopter og skibe sat ind i eftersøgning
Livredder fandt tom bøje, som dykkere bruger, cirka 150 meter fra Bellevue Strand.

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
Forsvarets søredningstjeneste og Nordsjællands Politi iværksatte en større redningsaktion i vandet ud for Bellevue Strand søndag eftermiddag (arkivfoto). Foto: Pressefoto Rigspolitiet/Free


En større redningsaktion blev sat i værk sent søndag eftermiddag ud for Bellevue Strand nord for København.

Årsagen var, at der er frygt for, at en eller flere dykkere kunne være i problemer.

En helikopter, redningsdykkere og flere både blev sat ind i eftersøgningen, oplyser Nordsjællands Politi.

Frygten blev næret af, at en livredder havde fundet en bøje, som dykkere brugere for at markere, hvor de befinder sig. Den lå 150 meter ude fra kysten.

Der blev slået alarm om en mulig savnet dykker klokken 17.42, og en times tid senere var eftersøgningen fortsat i gang.

Klokken 19.50 besluttede Forsvarets søredningstjeneste imidlertid at afblæse aktionen. Konklusionen var, at der ikke var indikationer på, at nogen var savnet.

Tidligere søndag var flere fritidsdykkere ude i området.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.