Stolt søn: ´Min mor ofrede sig for børnene´
Den kvindelige rektor på den pakistanske skole, der tirsdag blev angrebet af Taliban, blev onsdag begravet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Hundredvis af mennesker deltog onsdag i begravelsen af den kvindelige rektor, der sammen med 147 andre mistede livet, da Taliban angreb en skole i det nordlige Pakistan tirsdag.

Tahira Qazi befandt sig på sit kontor, da skolen blev angrebet. En medarbejder fra skolen siger, at Qazi ofrede sit liv for at redde børnene. Hun efterlader sig en mand og en søn.

- Jeg er stolt af min mor, som ofrede sit liv, selv om hun havde chancen for at evakuere. Men hun stod ved sin pligt. Hun forlod ikke børnene. Hun blev sammen med dem og gav sit liv for dem, siger Ali Ahmed, søn af Tahira Qazi.

Angrebet på den militær-ledede skole er det dødeligste i landets historie og langt størstedelen af ofrene er børn.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.