Stolt Gustav får klient til at kaste op
Realitystjernen Gustav viser stolt, hvordan en af hans klienter kaster op efter en træningssession med realityberømtheden.
Gustav holder sig ikke tilbage, når han skal løfte jern.
Gustav holder sig ikke tilbage, når han skal løfte jern. Foto: JØRGENSEN JAKOB/JAKOB JøRGENSEN


Hellere brække sig end at trække sig er måske realitystjernen Gustav Salinas motto, når han tager svinger pisken over sine klienter som personlig træner.

Tv-personligheden, der har rejst verden rundt med Linse Kessler, har nemlig lagt et billede op på sin Instagram-profil, hvor han poserer foran en mand der med hovedet i hænderne kigger ned på sit maveindhold, som er blevet spredt udover jorden.

Der er dog mere stolthed end sympati at spore hos celebritytræneren, der ikke lægger skjul på, at han går til stålet, når han er i træningscentret.

- Det kan godt være, jeg er homo, men heteroerne kan ikke følge med i min træning. Velbekomme, hehe, skriver Gustav i opslaget, som mere end 2700 allerede synes godt om.

Selvom han tilsyneladende sender heteroseksuelle mænd til tælling under sin træning, er Gustav nu ikke udødelig selv. I november måned endte han nemlig på Frederiksberg Akutafdeling, efter at han havde havde haft for mange skiver på vægtstangen.

- Overvurderede mine kræfter i dag i en squat. Gik desværre voldsomt galt, skrev realitystjernen til et billede, hvor han støtter sig til to krykker foran skadestuen.

Du kan se det ulækre billede af Gustavs slagne klient her: https://www.instagram.com/p/BBFaajKQOiH/?taken-by=gustavsalinas

Og billedet af Gustav på krykker her: https://www.instagram.com/p/-hA0J2wOks/?taken-by=gustavsalinas

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.