Af  redaktionen, FEMINA, Aller Media

I den nye samtalebog ”Damer, drugs og dæmoner”, hvor Jesper ”Jokeren” Dahl og Kurt Thyboe besøger hinandens virkeligheder og fortæller historier om deres hæsblæsende og ekstreme liv, er Jesper Dahl hudløst ærlig. Hans liv har nemlig inkluderet både stoffer, druk, damer og en gevaldig nedtur.

Han er ikke på stoffer nu – men det har han været i flere perioder af sit liv. Men selvom mange nok vil mene, han har levet et hårdt liv, er han ikke selv enig. Det fortæller han i et interview med FEMINA i denne uge.

- Der er så mange, der siger ”Åååh, Jesper, jeg hører, du lever sådan et HÅRDT liv!” Nej. Jeg lever et sjovt liv. Det er ikke et hårdt liv at være kunstner og sovse rundt i lækre kvinder og stoffer. Det er ikke hårdt. Det er sjovt. Men man skal være bygget på en anden fabrik for at kunne leve sådan et liv, måske. Måske er jeg det, siger Jesper Dahl.

Jesper Dahl kalder sig selv glødende feminist og inkarneret ordfetichist: FEMINA bad ham trække 5 ord i ordbrønden og associere derudaf

Samfundet er blevet mere snerpet

For få år siden ramte Jesper Dahl med egne ord bunden så hårdt, at ingen ville røre ham med en ildtang. Velfærdssamfundet ville ikke hjælpe ham, men det var der heldigvis venner, der ville.

- Men jeg så også folk, jeg havde været venner med i årevis, trække sig væk fra mig. Folk, hvis karriere, jeg havde været med til at starte, og som kiggede den anden vej, når de mødte mig. Prøv lige at høre her, skat. Vi lever i et samfund, der bliver mere og mere snerpet og nypuritansk. Jeg gider ikke sidde og forsvare mig, jeg fejler overhovedet ingenting. Jeg er 42 år, jeg har fyret den af, siden jeg var 12, og været på druk i 30 år. Og jeg har det fint, siger han.

Inger Støjberg: Jeg er godt klar over, jeg deler vandene

I bogen ”Damer, drugs og dæmoner” står der også, at Jesper Dahl tog en kold tyrker. Er han så stadig på den?

- Det var jeg på et tidspunkt. Cold turkey – så længe det varer, ikke? Jeg hopper på vandvognen, når jeg har lyst. Prøv at høre her: Det, som er fucking vigtigt, er, at vi bryder med de gamle 70’er-dogmer om psykosocial arv versus genetik, eller at uuuuh, nogle stoffer er helt vildt farlige, og nogle er helt gode, fordi de er produceret af staten. Hele den forfejlede narkopolitik, der dræber millioner af mennesker i hele verden og gør folk til kriminelle uden grund.

”Jeg kan ikke sige, jeg har været god til det med kvinder”: Læs, hvad Bond-stjernen Jesper Christensen mener med det på femina.dk

Du tager selv nogle statsproducerede stoffer, ikke?

- Jo, det, som en psykiater kalder for en husmordosis. Det er meget, meget lidt. Fordi jeg er kreativ, høhø … og fordi jeg ingen penge havde, da jeg boede i Los Angeles, og folk røg så meget angel dust (slang for stoffet PCP, der er berygtet for at fremkalde en psykotisk tilstand, red.) dengang. Og dér tror jeg måske liiiiige, jeg fik en lille overdosis af det, så jeg fik det vildt oven i skallen. Men altså. Jeg har haft sådan nogle ting, siden jeg var barn. Men jeg tror meget på genetik – ikke så meget på handling og konsekvens. Folk tror jo, de kan drikke gulerodsjuice hele livet, og så bliver de 200 år gamle, men sådan fungerer verden altså ikke, siger han til FEMINA.