Støjberg: Integration tæller mere end svømmeevner
246 nydanske piger er begyndt til svømning efter indførelsen af kønsopdeling. Men integration er vigtigere.


For udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tæller integration mere, end at man lærer at svømme, siger hun med henvisning til, at Hovedstadens Svømmeklub har arrangeret kønsopdelt svømning.

Det skal lokke piger med indvandrerbaggrund til svømning, og flere hundrede piger er siden begyndt.

- Hver enkelt har en forpligtigelse til at stå fast på de traditioner, normer og værdier, som vi har i Danmark, og være entydig om, at det har man at indrette sig efter, når man kommer hertil.

- Det er ikke til forhandling. Det er ikke til forhandling, at der er ligestilling, siger hun tirsdag på et samråd.

Historien deler vandene på de sociale medier.

Siden svømmetræningen som et projekt blev kønsopdelt i 2013 er i alt 246 nydanske piger begyndt til svømning ifølge Berlingske. Derudover er fire nydanske piger blevet svømmetrænere, mens 12 er blevet hjælpetrænere.

Det er dog endnu vigtigere, at piger med indvandrerbaggrund deltager i svømning på lige fod med drenge, lyder Inger Støjbergs argument.

Derfor fungerer svømmeklubbens tiltag som rygcrawl for integrationen, mener hun.

- For mig er det en entydig værdi, at man som barn, ung og voksen kan deltage i fritidsinteresse på tværs af interesserer, religion, køn og alder.

- Det er en dansk værdi, at man gør det. Det nytter ikke noget, hvis vi hele tiden træder et skridt tilbage. Jeg mener, at det er et misforstået hensyn at gøre det.

- Vi skal heller ikke træde et skridt tilbage og undskylde lidt, siger Inger Støjberg.

Over for TV2 uddyber hun og siger, at hun ikke havde tilladt det, hvis hun var medlem af bestyrelsen i den pågældende kommune.

- Indtil videre har det jo været sådan, at det alene har været op til kommunalbestyrelserne, hvordan man ville arrangere sådan noget som svømmeundervisning, og hvordan skolernes sammensætning skulle være.

- Der er alt for mange eksempler, hvor man har taget misforståede hensyn, og derfor kan det godt være, at vi skal til at være lidt mere håndfaste, siger hun.

Det kan for eksempel ske ved at stille krav til den etniske sammensætning i folkeskoler landet over.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.