Stjernepar træner fodboldbaby
Hjemme hos sangeren Shakira og fodboldspilleren Gerard Piqué er de allerede i gang med at sparke bold med deres seks måneder gamle søn.
Gerard Piqué og Shakira har to børn sammen.
Gerard Piqué og Shakira har to børn sammen. Foto: Emilio Morenatti/AP


De har startet fodboldtræningen tidligt hjemme hos den hoftevrikkende sangerinde Shakira og fodboldmanden Gerard Piqué.

En video, som den colombianske sangerinde onsdag lagde op på både sin Facebook-side og på sin Twitter-profil, viser nemlig parrets seks måneder gamle søn godt i gang med fodboldtræningen.

- Spark, siger Shakira flere gange til den lille dreng, som er placeret foran en fodbold, og lille Sasha sparker da også til bolden til forældrenes store begejstring.

38-årige Shakira har sønnerne Milan Piqué Mebarak og Sasha Piqué Mebarak med den ti år yngre spanske fodboldspiller Gerard Piqué, der til dagligt spiller på den spanske landshold og i storklubben FC Barcelona.

Parret har været sammen siden 2010. De mødte hinanden, da Shakira indspillede videoen til World Cup-sangen i 2010, som Gerard Pique også optræder i. De fik deres første søn i 2013, og for seks måneder siden kom det nyeste familiemedlem så til.

Se Shakira og Gerard Piqué træne fodbold med deres yngste søn her.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.