I aften, tirsdag, går julen for alvor i gang, for der sender TV2 klokken 20.30 den første af Alene Hjemme-filmene, og den skal mange danskere stensikkert se.
For hvad er mere sjovt end at gense den stakkels forladte dreng Kevin McCallister give to hårdkogte forbrydere tørt på, når de forsøger at røve familiens hjem.
Dengang filmene blev lavet, blev Kevin, der hedder Macaulay Culkin i det virkelig liv, en stor stjerne i USA. Han fik succes og blev fremhævet som en barneskuespiller med et særligt talent.
Det var en hård tid
Men succesen var hård for den unge Macaulay Culkin, som senere blev mere kendt for sin anholdelse for besiddelse af stoffer end for sin medvirken i flere film. Han har dog medvirket i flere produktioner siden, men aldrig med samme succes.
I dag er Macaulay Culkin 35 år, og han har altså stadig ikke overgået den anerkendelse, han fik som barneskuespiller. Til gengæld har han netop medvirket i en sjov episode af en ny komik-web-serie lavet af skuespilleren og musikeren Jack Dishel.
Episoden er blevet et mega-hit på You Tube, og du kan oven over se, hvordan Macaulay Culkin folder sig ud i en voksen udgave af den unge Kevin fra Alene Hjemme.
Videoen ":DRYVRS Ep. 1 "Just Me In The House By Myself" tager dig med ind i en voksen Kevin McCallisters liv, hvor han kommer omkring en del af de traumer, han har fået efter sin tid alene hjemme i det store hus.