Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kloge hjerner vinker farvel til Danmark

Mere end 20.000 veluddannede danskere finder hvert år lykken i udlandet, og mange vælger at blive derude.

27. maj 2012 kl. 01:12 (opdateret kl. 11:45)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Det er kun et problem, at danske ingenører rejser ud, hvis vi ikke formår at tiltrække et tilsvarende antal udenlandske ingenører til Danmark, siger formanden for Ingenørforeningen Frida Frost.
- Det er kun et problem, at danske ingenører rejser ud, hvis vi ikke formår at tiltrække et tilsvarende antal udenlandske ingenører til Danmark, siger formanden for Ingenørforeningen Frida Frost. Foto: Colourbox

Hvert år forlader mere end 20.000 danskere landet for at få et arbejde eller en uddannelse, men for en stadigt stigende andel af de veluddannede danskere bliver det et permanent farvel til det danske arbejdsmarked.

Mest markant er udviklingen hos ingeniørerne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

En rundspørge blandt foreningens udrejste medlemmer viser, at knap halvdelen slet ikke forventer at vende hjem til Danmark.

- Eventyret med at komme ud og lære noget nyt oven i det, som man kan i forvejen, driver mange. Det er ikke overraskende for mig, at mange af vores medlemmer er bosat ude, siger formanden for Ingeniørforeningen (IDA), Frida Frost.

- Det, der overrasker mig, er stigningen i antallet af dem, der ikke har tanker om at komme hjem, tilføjer hun.

IDA's tilsvarende undersøgelse fra 2005 viste, at der dengang var 22 procent, som hverken forventede at komme til at betale deres skat eller bruge deres kompetencer i Danmark.

- Det kan være svært at vende hjem, fordi man efter flere år har fået større udsyn og ansvar. Vi og arbejdsgiverne skal sikre og forbedre muligheden for et spændende job, når man kommer hjem. Der har vi en udfordring som forening, siger Frida Frost.

I sidste ende risikerer vi ikke kun at miste de veluddannede, men også job til almindelige lønmodtagere. For hvis der ikke findes den veluddannede arbejdskraft, der er brug for, vælger hele virksomheder måske at flytte.

Tendensen gælder ikke kun ingeniører. Ifølge Jyllands-Posten vælger hver fjerde af de udrejste danskere en enkeltbillet og er stadig ikke vendt hjem efter 10 år i udlandet.

Samtidig viser tal fra Rockwoolfonden, at mens veluddannede danskere flytter ud, så består 98 procent af den danske nettoindvandring af ufaglærte.

- Hvis vi både mister de bedste danske hjerner, og vi ikke er i stand til at tiltrække de bedste hjerner fra udlandet, har vi et stort problem, siger forskningspolitisk chef for Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann, til Jyllands-Posten.

Læs også: Kloge kvinder er vilde med jagtbøsser

Læs også: Højtuddannede er mindre syge

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
27.05-2012 | 13:21 af kent wieczorek
JA,det kan jo sgu ikke fortænke dem i,især med den forrige og nuværende regerings skatte reform,held og lykke ude i den store vide verden som virkelig værdsætter jeres indsats,) held og lykke, mvh
 
28.05-2012 | 10:47 af Per Alling-Dam
Når først de veluddannede har været ude og set, at det faktisk kan lade sig gøre at drive velfungerende samfund til en rimeligere pris, er det da klart, de ikke gider vende tilbage. De er jo netop ikke laveste kvartil af intelligensmassen - den har vi snart her i Danmark.
 
28.05-2012 | 11:04 af Knud Sandbæk Nielsen
Det er ikke prisen der gør det. Det er gang i den, action de søger. En repræsentant for "dem" sagde i radioen, at folk med en uddannelse gerne vil bruge den, så de søger hen hvor der sker noget. Og i Danmark sker der ikke en skid, fordi alle sidder på deres hænder, fordi der ikke er nogen der gider investere i spændende ting her hjemme. Den vej rundt kommer investorer ind i billedet: som grådige og frygtsomme folk der vil placere deres penge i sikre ting eller vildt profitable ting.

Hvis vi her hjemme havde en stærk offentlig sektor der kunne investere i fx. bæredygtig teknologi, ville de blive her, også selvom lønnen var moderat.

Det er det samme som musik: folk vælter til Berlin, fordi der er gode spillesteder. Beatles spillede i Hamburg, fordi der var gang i den.

En mikrobiolog tager vel sagtens til et land uden restriktioner for forskning i hans/hendes område. Det er unge mennesker der ikke nødvendigvis tænker holistisk og langt, så de kan lokkes også med farlige projekter, som fx. udvikling af våben o. lign. Ligesom en musiker kan lokkes til at spille populærmusik, selvom det ødelægger hans kunstneriske nerve.

Så nej, det er ikke endnu et argument for at lave Danmark om til USA Microlight. Det er et argument for at sætte noget i gang i stedet for at vente på private investorer - der jo som oftest har private motiver!
 
 
28.05-2012 | 11:09 af fantom fantom
Skal de så kommer hjem til Danmark og blive arbejdsløse, er I klar over hvormange højtuddannede meneskar kan ikke finde arbejde i Danmark ??
 
28.05-2012 | 15:04 af gitte rasmussen
Det kender jeg, vi har leveret 3 veluddannet unge mennesker til udlandet i vores familie og som aldrig kommer hjem igen. Ikke fordi deres løn er større,- eller samfundet har et bedre velfærd, men fordi de ikke kan holde den selvfede asociale folkestemning der har udviklet sig i Danmark ud. Derfor kommer de aldrig tilbage.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites