Stjerne afslører forhold til royal ungkarl
Den britiske skuespillerinde Jenna Coleman løfter sløret for, hvilket forhold hun har til prins Harry.
Ungkarlen prins Harry er gennem tiden blevet kædet sammen med flere kvinder, heriblandt Chelsy Davy.
Ungkarlen prins Harry er gennem tiden blevet kædet sammen med flere kvinder, heriblandt Chelsy Davy. Foto: Matt Dunham/AP


Rygterne har længe svirret om, hvem den eftertragtede ungkarl prins Harry mon vælger at kaste sin kærlighed på næste gang.

Gennem tiden har der været mange kvinder om buddet, men senest er prins Harry blevet smedet sammen med den engelske skuespillerinde Jenna Coleman.

Den 31-årige prins har dog valgt at forholde sig tavs, når han er blevet spurgt ind til sit kærlighedsliv.

Nu har Jenna Coleman valgt at tage bladet fra munden og fortælle, hvilket forhold hun har til den britiske tronarving. Det gør hun i et nyt interview i talkshowet Good Morning Britain.

- Han er en af mine venner, understreger en storsmilende og rødmende Jenna Coleman under interviewet.

Den 30-årige skuespillerinde blev første gang set sammen med prins Harry sidste år til et britisk poloarrangement i Ascot. Her viser billeder fra arrangementet, hvordan parret sidder tæt, mens den britiske prins har placeret sin hånd på Jenna Colemans lår.

Jenna Coleman er netop aktuel i biograffilmen "Mig før dig", hvor hun spiller rollen som den enlige mor Katrina Clark. Den unge kendis fik dog sit helt store gennembrud, da hun i 2012 begyndte at medvirke i den populære tv-serie "Doctor Who".

Se interviewet her: http://www.telegraph.co.uk/news/2016/08/22/interview-becomes-awkward-as-actress-jenna-coleman-is-asked-abou/

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.