Statsadvokat beslaglægger 588 mistænkelige hjemmesider
For at sikre forbrugerne beslaglægger bagmandspolitiet mistænkelige hjemmesider. 588 er nu beslaglagt.
Omkring 588 hjemmesider, der mistænkes for at være falske eller for at sælge kopivarer, er beslaglagt af Bagmandspolitiet. Sagen er den største af sin art, og efterforskningen har stået på siden februar.
Arkivfoto.
Omkring 588 hjemmesider, der mistænkes for at være falske eller for at sælge kopivarer, er beslaglagt af Bagmandspolitiet. Sagen er den største af sin art, og efterforskningen har stået på siden februar. Arkivfoto. Foto: Colourbox/Free


Omkring 588 hjemmesider, der mistænkes for at være falske eller for at sælge kopivarer, er beslaglagt af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - også kendt som Bagmandspolitiet.

Det oplyser senioranklager fra Bagmandspolitiet Dorte Frandsen.

Sagen er den største af sin art, og efterforskningen har stået på siden februar, hvor de første 423 hjemmesider blev beslaglagt.

Efterforskningen er foregået ved, at organisationen E-mærket har anmeldt mistænkelige hjemmesider til Bagmandspolitiet.

Derefter får Bagmandspolitiet en kendelse til at beslaglægge siderne fra Københavns Byret, hvilket vil sige, at politiet overtager domænenavnet og blokerer hjemmesiden, imens den bliver undersøgt.

På den måde kan forbrugere ikke længere tilgå siderne oplyser Dorte Frandsen.

- Først og fremmest sikrer vi forbrugerne mod at indgå kedelige handlinger, hvor de ikke får, hvad de havde regnet med, siger senioranklageren.

Hjemmesiderne mistænkes for enten at sælge kopivarer eller for at franarre forbrugernes kreditoplysninger.

Ifølge senioranklageren bør man som forbruger blandt andet holde øje med, hvordan sproget er formuleret på hjemmesiden, og om der oplyses skæve priser som 478,73 kroner.

- Det, der er rigtig karakteristisk ved disse hjemmesider, er, at der sjældent er nogen oplysninger, om hvem der står bag. Måske kan man sende dem en e-mail, men der er sjældent nogen kontaktoplysninger.

- Endelig skal man også lige tjekke, hvad hjemmesiden egentlig hedder. Vi oplever tit, at der ikke er nogen sammenhæng mellem domænenavnet og selve hjemmesiden, siger hun.

Det vides endnu ikke, hvilke bagmænd der står bag de mange mistænkelige hjemmesider, men flere af navnene er kinesiske. Det betyder dog ikke det store, lyder det fra senioranklageren.

Man bliver nemlig ikke verificeret, når man køber et dansk domæne fra udlandet, og derfor kan man registrerer sig med et hvilket som helst navn.

Sagen startede 14. december 2015, hvor organisationen E-mærket indgav en politianmeldelse.

E-mærket er en dansk certificeringsordning, som blandt andet skanner internettet for at tjekke hjemmesider, der er rettet mod det danske marked.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.