Statens fede fidus: Bruger billige vagtmænd
Hos blandt andet Moderniseringsstyrelsen går der vagter rundt, som får 26 procent lavere løn end andre vagter i branchen. "Helt bevidst løndumping", siger fagbevægelsen.
Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet, bliver nu beskyldt for at dumpe lønnen for vagtmænd.
Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet, bliver nu beskyldt for at dumpe lønnen for vagtmænd. Foto: Søren Bidstrup, Scanpix


I over ti år har der gået vagter rundt på Slotsholmen, hvor en række ministerier holder til, med logoet for sikkerhedsvirksomheden Alliance Security på tøjet. Og selvom de umiddelbart ligner alle andre vagter, arbejder de under helt andre vilkår.

- De her vagter er ansat af en virksomhed, der er dækket af en Krifa-overenskomst. Det betyder, at de får 26 procent mindre i løn end vagter fra andre firmaer, der er dækket af vores overenskomst, fortæller formand i vagt- og sikkerhedsfunktionærernes fagforening (VSL) Peter Jørgensen.

Vagterne arbejder blandt andet for Moderniseringsstyrelsen, der hører under Finansministeriet. At vagterne er ansat af staten skaber stor forargelse hos folketingsmedlem Karsten Hønge (SF).

- De støtter direkte social dumping. Alliance Security konkurrerer helt klart under branchens vilkår, og det kan ikke være rigtigt, at staten arbejder med et firma, der undergraver den danske model med discount-løsninger, siger Karsten Hønge.

30.809 kroner mindre i løn 

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes fagforening har fået fat i lønsedlerne fra en tidligere ansat hos Alliance Security. Fagforeningen har sammenlignet den løn, han har fået efter seks måneders arbejde hos Alliance Security, med den løn, han havde fået, hvis han havde været dækket af VSL's overenskomst.

Tallene viser, at han har fået 30.809,84 kroner mindre hos Alliance Security, fordi han har været dækket af en Krifa-overenskomst. Det svarer til en lønforskel på 26 procent mellem de ansatte hos Alliance Security og de VSL-organiserede vagter.

- Fornuftige virksomheder med ordentlige arbejdsvilkår har ikke en chance, når virksomheder som Alliance Security får lov til at dumpe lønnen, som de gør. 26 procent! Det er jo en kæmpe forskel, siger Peter Jørgensen.

VSL har flere gange sendt overenskomstkrav til Alliance Security, men de har ikke fået noget svar.  

Avisen.dk har forsøgt at få et svar fra virksomheden på, hvorfor de har valgt en Krifa overenskomst, og hvad han siger til beskyldninger om løndumping. Men direktøren har ikke haft tid til at svare, lyder det.

Claus Hjort: Udbudsregler sikrer konkurrence

At Moderniseringsstyrelsen har valgt at ansætte en virksomhed, der er dækket af en Krifa-overenskomst og derfor har et lavere lønniveau end andre, er der heller ikke noget ulovligt i.

Udbudsreglerne lægger nemlig op til, at alle leverandører kan konkurrere på lige fod om offentlige arbejdsopgaver, skriver vicedirektør Hanne Petersen fra Moderniseringsstyrelsen til Avisen.dk.

Men samtidig fastslår hun, "at leverandørerne er forpligtet til at sikre løn og øvrige vilkår, der som minimum svarer til de overenskomstvilkår, der gælder på området." 

Og det er her, VSL mener, at Moderniseringsstyrelsen ikke har fulgt deres egne anvisninger.

- Reglerne lægger op til, at virksomheder,  som staten bruger, skal følge den overenskomst, der er repræsentativ i branchen. Og da der kun er vores overenskomst, så burde Alliance Security rette sig efter vores. Ikke efter noget der ligger 26 procent under, siger Peter Jørgensen. 

"Staten undergraver den danske model"

I Danmark har der siden VK-regeringen kom til i 2001 blomstret flere og flere såkaldte gule fagforeninger frem. Foreninger, der bliver kørt som forretninger, hvor man tilbyder en lav medlemspris, men hvor medlemmerne til gengæld sjældent er dækket af overenskomster. Og hvis de er, så er overenskomsten som regel dårligere end de organiserede røde fagforeningers.

Og ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er det netop kampen mellem de gule og de røde, den her sag handler om.

- De gule vil af med den danske model. De tilbyder et medlemsskab til 49 kroner om måneden, og det er en kæmpe udfordring for fagbevægelsen, siger han.

Derfor vurderer han, at politikerne må tage en moralsk diskussion om, hvorvidt de skal støtte op om dårlige overenskomster.

- Det undergraver den danske model, når staten vælger at støtte de gule. Det var ikke gået under en socialdemokratisk regering, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.