Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Staten bruger 1,3 milliarder på overarbejde

Samtidig med staten i stor stil fyrer medarbejdere, udbetaler den i snit 8000 kroner i overarbejde per ansat.

18. sep. 2012 kl. 07:46
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Staten har fyret næsten tusind medarbejdere, siden Helle Thorning-Schmidt (S) satte sig i Statsministeriet for et år siden.

Men samtidig bruger man enorme summer på at udbetale overarbejde, viser et opslag i Finansministeriets forhandlingsdatabase, skriver Avisen.dk.

I alt udbetaler staten knap 1,3 milliarder kroner årligt på overarbejde. Det svarer til cirka 8000 kroner gennemsnitligt til hver af statens godt 160.000 ansatte.

Det enorme overarbejdsbudget foruroliger juristerne og økonomernes fagforening, Djøf, hvis medlemmer i stor stil har stået for skud i fyringsrunden.

- Hvis man fik bragt det ned, så kunne der jo komme flere i arbejde, siger Lars Qvistgaard, der er formand for de overenskomstansatte djøf'ere, til Avisen.dk.

Omkostningerne til overarbejde er faldet en smule de senere år. Samlet udbetaler staten løn for cirka 90 milliarder kroner. Lars Qvistgaard mener alligevel, at overarbejde for over en milliard er mange penge.

- Det, man skal tænke på, er, hvor mange nye folk man kunne ansætte for de penge, påpeger han, og vurderer, at over 100 mand kunne få job, hvis overarbejdet blev begrænset.

Samtidig frygter Lars Qvistgaard, at staten udnytter hans medlemmer, fordi langt de fleste af dem ikke får penge, når de bliver nogle timer ekstra på kontoret.

Også Gymnasieskolernes Lærerforening mener, at overarbejdet udgør et problem. Formand Gorm Leschly vurderer, at alene på hans område kunne der ansættes "hundredvis" af nye lærere, hvis overarbejdet kom under kontrol.

En rapport fra Moderniseringsstyrelsen har netop dokumenteret, at erhvervsskolelærere kan score helt op til 720.000 kroner i overarbejdsbetaling på et år.

SF's finansordfører, Jonas Dahl, er ked af overarbejdet. Det skal begrænses så meget som muligt, mener han.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites