Stærke kræfter slås om at dække danskernes idrætsbehov
Et skred i borgernes motionsforbrug har skabt gråzoner, hvor stærke interesser kæmper, siger idrætsanalytiker.
Foreningsbaseret motionscenter eller kommercielt fitnessinstitut? Det kan til tider være svært at skelne, og kampen om motionskunderne er hård i dag, ifølge direktør Henrik H. Brandt fra Idrættens Analyseinstitut.
Foreningsbaseret motionscenter eller kommercielt fitnessinstitut? Det kan til tider være svært at skelne, og kampen om motionskunderne er hård i dag, ifølge direktør Henrik H. Brandt fra Idrættens Analyseinstitut. Foto: Morten Dueholm/Scanpix


Frivillige gør en uundværlig indsats i mange foreninger, og det skal ikke gøres surt at udføre en ulønnet indsats.

Det er der enighed om i store partier som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, efter at Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har varslet en principiel retssag mod Ankestyrelsen om en 62-årige kvindelig efterlønner.

Hun må ikke give en gratis hånd med et par timer om ugen i sit lokale forenings-fitnesscenter uden at blive trukket i sin efterløn.

DGI frygter, det skræmmer frivillige over hele landet, hvor omkring 500 idrætsforeninger har træning i motionscentre på programmet.

Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) opfordrer til stor forsigtighed med ikke at støde de frivillige bort.

- Vi skal passe meget på, at vi ikke gør det for bøvlet. Det vil være frygteligt synd for de frivillige, som løfter et kæmpe stykke arbejde, siger han.

Ifølge Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, handler det om at finde den rette balance.

- Frivilliges indsats har en stor værdi, så det er fint, at DGI nu tager en sag om grænsen mellem lønnet arbejde og frivillige aktiviteter, siger han.

Ifølge Enhedslistens ordfører, Finn Sørensen, skal man bare sørge for, at det aldrig fortrænger lønarbejde.

- At være instruktør i et fitnesscenter er jo et ordinært job, som der normalt betales løn for, siger han.

- Jeg frygter for, at DGI bruger sagen til at slå hul i reglerne, så frivillige kan bruges i stadigt flere funktioner, der burde aflønnes normalt, som vi ser det på stadigt flere områder, siger han.

Ifølge direktør Henrik H. Brandt fra Idrættens Analyseinstitut er grænsen mellem foreningsbaseret idræt eller kommerciel motion på mange områder blevet til en gråzone. Af til endda en kampzone.

- Vi ser i disse år idrætsbilledet ændre sig markant. Der er stærke interesser i spil både for kommercielle firmaer og for foreningerne.

- Uanset en dom er det et område, hvor klare regler er svære. Nogle gange er det måske bare lettere at lade være med at spørge, hvad man egentlig må, siger han.

/ritzau/


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.