Stærk runde sender Kjeldsen mod god sæsonafslutning
Søren Kjeldsen kan gøre sig forhåbninger om en god afslutning på sæsonen efter en stærk tredje runde i Dubai.
Søren Kjeldsen kom rundt i fem under par på lørdagens runde ved golfspillernes sæsonfinale i Dubai.
Søren Kjeldsen kom rundt i fem under par på lørdagens runde ved golfspillernes sæsonfinale i Dubai. Foto: SCH?TZE REN?/FOTOGRAF RENZ SCHYTZE


Efter to jævne runder torsdag og fredag stemplede Søren Kjeldsen ind i DP World Tour Championship i Dubai lørdag.

Med en flot runde i fem slag under par spillede Kjeldsen sig op på en delt 13.-plads med en samlet score på otte slag under par i turneringen, som markerer afslutningen på årets European Tour i golf.

Den stærke runde kom i stand efter en eagle, fire birdies og en enkelt bogey fordelt godt ud over hele runden.

Kan han fortsætte det spil på søndagens finalerunde, kan der lure et godt resultat, men en sejr bliver det næppe til.

I toppen ligger briten Andy Sullivan i 16 slag under par. Det er et enkelt slag bedre end nordireren Rory McIlroy, som lørdag gik dagens bedste runde af alle i syv slag under par.

Thorbjørn Olesen revancherede en skidt runde fredag ved at komme rundt i fire slag under par, mens Lucas Bjerregaard gik lørdagens runde i et enkelt slag under par.

Samlet ligger de henholdsvis i fire og fem slag under par omkring midten af feltet inden søndagens sidste runde.

Turneringen i Dubai har en præmiepulje på otte millioner dollar (56 millioner kroner).

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.