Du har spist morgenmad, frokost og aftensmad. Du har spist sunde snacks imellem og fyldt dig med grøntsager.
Men du er ved at gå ud af dit gode skind. Du hungrer nemlig efter mere mad. Og du forstår simpelthen ikke, hvad du gør forkert.
Du gør ikke nødvendigvis noget forkert, skriver Prevention.com.
Faktisk skal grunden muligvis findes i den fruktose-sukker, du spiser - hvilket også kan være grunden til, at du ikke taber dig synderligt, selvom du lever af sunde råvarer.
Giver lyst til mere mad
Et studie baseret på viden indhentet fra Syd-Californien Universitet viser, at et højt indtag af fruktose er usundt, men det er mere end det.
Det er skyld i, at du får lyst til at spise mere mad, end du har brug for. Det giver hunger efter mad som slik, pizza, burger og andre usunde sager.
Forskerne har fundet ud af, at mad med frugtsukker afgiver en stærk reaktion hos de mennesker, der spiser det. Det giver dem en ustyrlig lyst til mere mad.
Spiser du derfor en sund kost bestående af grøntsager og andet mad med naturlige ingredienser, skal du være opmærksom på ikke at spise frugt eller madvarer med et højt indhold af frugtsukker – det ødelægger ganske enkelt din mæthedsfølelse og din følelse af tilfredshed.
På sukker-afvænning
Mad-ekspert og diætist fra Ohio State Universitet, Lori Chong, kender til problematikken og her er rådet klart og enkelt.
Vælg først og fremmest madvarer uden sukker. Og lad så være med selv at tilføre din mad ekstra sukker, fordi du mangler smag i den.
Vend dig langsomt af med at bruge sukker i kaffen og honning på din morgenymer. Gør det lidt efter lidt og dine smagsløg vil vende sig til det.
Juicen skal du droppe helt og i stedet drikke vand med citron. Og når det kommer til dressingen til sæsonens grill-aftner, skal du kun putte et minimum af sødme i den, også selvom opskriften siger noget andet, lyder rådet.