Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Stadig flere syrere får asyl i Danmark

Syrerne er den største gruppe af asylsøgere, som får ophold i Danmark. Derefter følger iranere og afghanere.

26. sep. 2012 kl. 10:07
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Syrerne strømmer til Danmark fra krigen i deres hjemland, og stadig flere får asyl her i ladet. I andet kvartal fik i alt 477 personer asyl i Danmark, og 40 procent af dem er syrere.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Fra midten af 2009 til nu får langt flere syrere end før asyl. Sammen med iranere og afghanere udgør syrerne tre af fire asylsøgere, som får opholdstilladelse.

I andet kvartal faldt det samlede antal personer, der fik asyl, med 66 personer sammenlignet med årets første kvartal.

Færre får også familiesammenføring. Det lykkedes for 490 personer i andet kvartal, og det er 104 færre personer end i første kvartal.

De færre familiesammenføringer rammer især personer fra Thailand og Filippinerne. Hver syvende familiesammenføring går til en afghaner.

5019 personer fik i andet kvartal opholdstilladelse til at arbejde i Danmark. Det er over halvdelen - 51 procent - af samtlige opholdstilladelser i landet. Men det er samtidig 10.724 færre personer end i første kvartal.

Polakker fik hver femte opholdstilladelse til at arbejde foran rumænere og litauere.

Kinesere står forrest, når der uddeles opholdstilladelser for at uddanne sig i Danmark. I andet kvartal fik kineserne 19 procent af 700 opholdstilladelser foran amerikanere og australiere. Det er 145 flere personer end i samme kvartal i 2011, viser tallene.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites