Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Tæt på verden

Sprøjtegift og kunstgødning forbudt i 2015

Bjergstaten Sikkim i Himalaya går fuldstændig økologisk om få år. Alle bønder i et paradis af biodiversitet må lægge deres produktion om.

23. aug. 2012 kl. 11:48
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Småbønder i bjergstaten Sikkim dyrker bl.a. te og ris på terasser.
Småbønder i bjergstaten Sikkim dyrker bl.a. te og ris på terasser. Foto: CC BY via flickr.com soumyajit pramanick
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

De kaldes traditionelt den ”Gudelige region”, og nu vil Sikkim være tættere på naturen ved at forbyde sprøjtegift og kunstgødning. Springet ind i økologi er stort, idet befolkningen mest lever af landbrug.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.

I henhold til organictoday handler skridtet om at forandre delstatens økonomi til fremover at bygge på bæredygtig produktion. Beslutningen omfatter 62.000 bønder, der i snit dyrker knap to hektarer.

Økologisk paradis

Sikkim er et af de fattigste områder af Indien men også et af de hurtigst voksende økonomisk set. Hovedparten af bjergstaten er ret uegnet til landbrug, men småbønder har opdyrket dalene i terrasser.

Rent vand er der rigeligt af fra i talrige floder fra 28 bjergtoppe og 80 gletsjere i Himalaya. Det er denne ressource, man ønsker at bevare.

Sikkim er et økologisk centrum og anses for en øko-region. Indien har kun tre af dem. Biodiversiteten er umådelig med over 5.000 arter blomster og 424 urter brugt i plantemedicin.

Sikkim data

Placeret i Himalaya har Sikkim alt fra bjerghøjder på 8 kilometer, der kan få en bestiger til at drømme til subtropiske frodige dale. Delstaten er nabo til Nepal, Bhutan og Kina. I øvrigt hedder hovedstaden Gangtok.

Der bor 670.000 mennesker i denne den mindst befolkede delstat i indien højt i Himalayas bjerge. Staten har ikke forbindelse til havet, og er på lidt over 8.000 kvadratkilometer.

Udover landbrug er statens økonomi bygget på turisme, der opsøger områdets enestående biodiversitet og skønhed. Kulturelt er befolkningen hinduister og buddhister og etnisk nepalesiske.

Historisk har området været et kongedømme, indtil det besluttede sig for at slutte sig til Indien i 1975 efter en folkeafstemning.

Forandring

Nu skal alle landbrugsprodukter uden undtagelse være økologiske. Området har 60.000 hektarer landbrugsjord, hvor 42.000 er under omlægning til økologisk drift. I dag er kun lidt over 4.000 hektarer certificerede.

I dag bruger landbruget i Sikkim 12 kilo kunstgødning pr. hektar. I henhold til Food & Culture hælder andre indiske landmænd 90 kilo kunstgødning ud over hver hektar, men de fattige bønder i Sikkim har ikke råd til den slags.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
23.08-2012 | 15:58 af Kristian Mortensen
Sådan bliver det aldrig i Danmark
Så får aristokraterne,EU og finansmonopolerne jo ingen indirekte skatter ind på giftstofferne mere
Endvidere er det jo en katastrofe for alle pensionskasse- og de andre finansielle monopolers spekulation i sprøjtemidler og olie, for meget laves v hj af olieprodukter
 
 
23.08-2012 | 23:45 af Julean Jens Michlas Nielsen
Der sker aldrig
 
 
06.12-2012 | 15:22 af Lasse Ene
En glædelig nyhed! Til efterfølgelse. Også for I-lande. Tænk sig, her er nogen der også godt vil efterlade noget til sine efterkommere. Sådan er der ikke mange der tænker her i Verden. Desværre.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites