Spotify: Både plads til os og Apple
Apple Music er en ny tjeneste, som tilbyder streaming af musik. Konkurrenten Spotify byder den velkommen.
Hos svenske Sotify mener man godt markedet for musikstreaming kan tåle to store spillere på markedet. Derfor ryster man ikke i bikserne over Apples nye satsning med iMusic.
Hos svenske Sotify mener man godt markedet for musikstreaming kan tåle to store spillere på markedet. Derfor ryster man ikke i bikserne over Apples nye satsning med iMusic. Foto: Jeff Chiu/AP


Svenske Spotify ryster ikke i bukserne, selvom verdens mest værdifulde firma, Apple, tidligere på ugen annoncerede, at man ville lancere en ny streamingtjeneste.

Markedet er stort nok til både Spotify og Apple, slår Spotifys grundlægger, Daniel Ek, fast.

Selvom Spotify netop nu er verdens største musikstreamingtjeneste, så behøver det ikke at være sådan i fremtiden.

- Man behøver nødvendigvis ikke være nummer et for at lykkes. For mig er det helt fint, hvis vi er i toptre.

- Men lige nu har vi en fordel, i og med vi er de største på musikområdet, og det er da vores ambition at beholde førertrøjen, siger han til Dagens Industri.

Men Apple kan få en fordel i konkurrencen mod Spotify. Den amerikanske gigant sælger 60 millioner iPhones i kvartalet, og hvis tjenesten installeres herpå, kan den hurtigt gøre et indhug på Spotifys marked.

Derfor erkender Daniel Ek også, at det er en kæmpe aktør, som kommer ind på markedet, men alligevel er han fortrøstningsfuld.

- Vi taler ikke om at tage markedsandele fra hinanden, men i stedet at gøre markedet større. Jeg tror, Apple kan udvide markedet, så vi alle kan vokse, siger direktøren til avisen.

Daniel Ek fortæller yderligere, at han er overrasket over, at det tog så lang tid, før Apple meldte sig på banen med en streamingtjeneste.

60 millioner mennesker bruger Spotifys gratis udgave, mens 15 millioner betaler for musikken.

Apples tjeneste får navnet Apple Music. Tjenesten vil tilbyde streaming af hele det velkendte iTunes musikbibliotek og derudover også en radiostation, som får navnet Beats One.

Apple Music vil koste 10 dollar om måneden, hvilket er samme pris som Spotify. Tjenesten lanceres 30. juni i flere end 100 lande.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.